VredVre(d), to. (isl reiƀr, fsv vredher) i nuv. bet.; wort Kayn wredh. 1 Msb 45 (ÆB og flgd. overs.); om tw haffuer giort noghen vredh. Mc 5; then widnær æy wel, som wredher ær for vdhen skæll. PL** I. nr 517, 322, 743 (ovf. IV. 261 a10); i mwe vel bliffue vrede paa de menniske, som synde. CP II. 232; ere i meg vrede, at ieg helbredit it gantske menniske. Joh 723 (1524; CP og flgd. overs.: vrede paa mig); Etym 155 (u. incensus), 595 (u. iratus), 1067 (u. irritatus); ondt at være vreed, naar ingen er redd. PSO I. 492; – hun er wree vden skiæmt. Jm 169, 126, 207; – hand bleff alt wreer oc wreer oc raabte høyt nogle gange. Jm 196. Jf Thors 49. Vred, to. – vorde v. med hsbet.; PSO I. 89 (ovf. II. 765 b19 = PL** I. nr 536). – til s. 873 b34; Wad II. 47 (ovf. V. 1132 b12).(Vredfærdighed, no. = uretfærdighed? hun (ɔ: kærlighed) gleder sig icke aff vredferdighed. 1 Kor 136 (1524), forskrevet for vretf., jf CP og flgd. overs.; Luther og Vulg.)Vredladen, to. 1) tilbøjelig til vrede; - iracundus, vredactig, vredsom, vredladen. Etym 595; vredladen kand ej lære andre. PSO I. 459; vAph I. 789 c (= t zornmüthig). 2) vred. - M; NL vvvv 3v med henvisn t indignabundus. Endnu brugeligt, jf VSO. Vredladende, to. 1) = vredladen 1); de wredladende ord oc tegne wore icke mod kiærlighed. TSd 170; giddepanden er den vredladendis kiende-tegn. ComD § 245 (= l iracundi). 2) = vredladen 2); iegh fornam paa ethers wreedhladhinde schriffwelsæ, ath i woræ nogh rørd och opteend. T 24; ett lidt haffuer ieg skiuldt mit wredladende ansigt for deg. TSd 37 (= Jes 548).Vredladenhed, no. tilbøjelighed til vrede; Etym 595 (u. iracundia); Steph I. 261 a; NL 660; vAph I. 789 c.Vredladenhed, no.; den wredladenhed, som hannom siunes att fylle. TVd 180v.Vredmæles, go. skændes; drogis met hannum om panzerit saa lenge, at the wredmældis (1469). MbG. Jf isl reiƀimæli ɔ: vredesord.Vredslagen, to. vred; jo bedre en er, jo meere vredslagen maatte hand oc være. BT II. 30. Jf sorg(e)slagen.Vredagteligen, bio. vredagtigt; Etym 595 (u. iracunde); M.Vredagtelighed, no. vrede, heftighed; bruge suerd eller vredactelighed. Rerav, Fr. d. 2's Krøn e 6.Vredagtig, to. = vredladen 1); Laur b 2 (ovf. IV. 22 b49); holt dig icke til en vredactig mand. Ordspr 2224 (1550, 1647); indignabundus, vredactig, vredefuld. Etym 314, 595 (ovf. s 873 b43); det vredvurne menniskis tale falder vredactig. BT III. 337. Endnu brugeligt, jf VSO.Vredagtighed, no. = vredladenhed. M.Vredagtighed, no.; huad forskiel der er imellum vrede oc vredactighed. BT II. 21.Vrede, no., hunk. (∾ isl reiƀi) i nuv. bet.; there wredhe hon ær hordh. 1 Msb 497 (ÆB, 1550, 1607); Mc 5; CP II. 160; stiller de icke Gudts vræde meth theris messer, men de hende dermed mere opvecke (1528). DM III. 237; al vrede hun forkørter menniskens leffnit. HWR 54v; kiende Guds vrede, som hun tilkiende giffuis. VDH fort 6v; – hun [ɔ: apia] helær sar oc tacher wrethæ af man. AM 187 93, 7116, 8622; mellem dags och natzrom stilles hwer wrede. PL** I. nr 105, 171, 771. Jf stakka(r)le-, søskendev.Vredefuld, to. fuld af vrede; Etym 314 (ovf. l24); dend missundende og vredefulde broder-myrder Cain. Pontopp, Lpr o Anne Rasmusd 53; M.Vredelig, to. (isl reiƀiligr) vred, grum; hanss forferlige wredelige vgunst. Huberinus 121; hand mellte enn wredellig ord. DgF III. 62 b; inted ont, forgifftigt eller vredeligt diur. HWR 150v. – Som bio.; Jacob swaredhe wredhelighe. ÆB 1 Msb 302; at de skulde icke siunes att giøre vredelige. TdmH a 7; der hun vredelige oc met mact hende vilde forsuare. HWR 54; VdS 49; Etym 595 (u. iracunde); naar sig havet vredelig begynder at oprøre. AB II. 462.Vredes, go. (isl reiƀast) i nuv. bet.; huosomhelst vredes syn brøder vskellelig. Matt 522 (1524); ieg vil huile mig oc vil icke vredis mere. Ez 1642 (1607, 1607); irascor, vredis ved. Etym 595; Steph II. 817; hvo letteligen vredes, letteligen synder. PSO II. 293.Vredskab, no. vrede; - met vrede, grumhed oc vredskaff. Ez 515; M; – nær nægher ær møghet haard oc wrædskab. NdM V. 164. No. passer ikke i sætn, kan det være = isl reiƀr skapi?Vredsom, to. (æsv vreþ;samer) = vredladen 1); CPV (u. iracundus); SmdH 42v; Etym 595 (ovf. s 873 b44). Vredsom, to. 2) vred; talede hand hannem icke it vredsomt ord til. Carion, Cronica v Linued 109.Vredsommelighed, no. = vredladenhed; iracundia, vredsommelighed. CPV.Vred(v)ur(d)en, to. = vredladen 1); T 31 (ovf. IV. 23 a5); naar som Gud stiller seg wredworen mod meg. Huberinus 117v; end dog den samme er naaget haard oc vreduren. HWR 266; den kand blifve vred oc icke være vredvurn. BT II. 21, 42 (ovf. II. 173 b28); 78.Vredvordenhed, no. = vredladenhed; vreduordenhed oc wtaalmodighed. PlT a 6v. Vis mere +