VrenneVrenne, go. (fsv vrena) vrinske; TV 330 (u. hinnio); hesten vrenner. ComO (1672) hh 5; M.Vrinsk, to. (sv vrensk) 1) parrelysten (om hingsten); Etym 1094 (ovf. IV. 142 b14); NL 1533; Fodby vedtægt § 18 (ovf. IV. 598 a38), her nærmest: ugildet. 2) ustyrlig; M Hvid, Guds Ord d 7 (ovf. IV. 540 a18); seer saa vrinsk og vild, som hand kund hundret fælde. KSK a 4v; dend vild' og vrinske hest. KS 36; hand kom men vrindsk og vild. Schandrup, Poet Skr k 1 a.Vre[i]nske, go. (fsv vrenskas, sv vrenska) i nuv. bet.; CPV (u. hinio, jf ovf. II. 323 a53); hesten vrendskede ligeruis, som han ville bedet hannem ede. CP V. 29226; hørde ieg en hest vrenske. Hasenmüller h 6. – hinnio, vrinsker. Steph II. 664; ComO (1672) hh 5; – hinnitus, vrinsken. MP 207.Vrinskeskrig, no. vrinskende lyd; SortS 65 (ovf. III. 795 b48). Vrinskhed, no. parrelyst (hos hingsten); Etym 1094 (u. salacitas). Vis mere +