VrildeVrilde, go. vikle, rulle; saa vriller hand dem sammen i et nøgle og kaster dem i ilden. Sorterup, Trøstebrev 21; Lucoppidan a 6 (ovf. IV. 394 b8); M. – v. op ɔ: vikle op. M. Jf isl riƀlast ɔ: klynge sig sammen; opv. ovf.Vrild(e), no. 1) bundt, knippe; forbyde den mødig hest at blæse udi en vrille høe. Lucoppidan b 4; M (vrild. sst.). 2) kurre (på tråd). M (u. kurre). Jf svd vril ɔ: knude, knort.Vrilding, no. lille knippe. M.Vrilt(e), no. = vrilding, se flgd. o.Vrilteproppe, go. stoppe fuld af bundter; hans høhecke-fad skal vrilte-proppis. SortS 77 hertil i not: en vrilte er et lidet knippe. Vis mere +