Vugge(V)ug(g)e, no. (isl vagga, n vogga) i nuv. bet.; cune, vogge. CPV (også u. incunabulum; vuge. MP 77; vugge. Etym 278, 48 (u. alveus); Steph I. 215 b); Tdm I. 21v (ovf. II. 864 b6); Guds beskytning i vugen. Hors m 4v; morgengaven ligger i vuggen (sigis om et ægtepars første barn). Nysted (1727) 45; – thett wor fuld-ilde, ieg skulde icke y vgen dø. DgF VI. 85 b (= vogen. sst. 77 b). J form, jf Thors 23. – Jf teglv.Vugge, no. Jf barnev.Vuggebarn, no. (sv vaggbarn) spædt barn; fienden sparer ey det mindste vugge-barn. Naur s 1v; M. Jf MbO. Vuggeble, no. (n voggeblæja) vuggelagen. M (= lodicula). Jf ble.Vuggeble, no.; – en vaggeble met røde laad for (1515). DM5 IV. 71. Fra Malmø, jf fsv vagga ɔ: vugge.Vuggeglut, no. = vuggebarn. M. Jf glut (II. 57 a7).Vuggeglut, no.; som vugge - glut, der sig i søvne græder. Reenb I. 107.Vuggegængel, no. vuggegænge. M. Jf gængel 2). Vuggeklæder, no. i nuv. bet.; Etym 278 (u. incunabula); NL 229.Vuggelad, no. underlag for en vugge (for at gængerne ej skulle slide gulvet). M.Vuggenynen, no. vuggesang; nenia, vugge sang, vugge nynen. Etym 807. Jf nyne.Vuggepenge, no. (n voggepening) penge som vuggegave; herefter skal gives vuggepenge (ɔ: af fadderne). WlA 118. Jf VSO.Vuggepenge, no.; v Aph I. 790 a (= t wiegengeld). Jf fadderp. (I. 487 b16; V. 227 a29).Vuggesyg, to. begærlig efter at blive vugget. M.Vuggestolpe, no. hjørnestolpe i en trævugge. M. Jf nuv. senges.Vuggesøvn, no. i nuv. bet.; min vugge-søvn var tryg og sød. Naur indledn c 1.Vuggetjæld, no. omhæng over en vugge; conopeum, vogge tiæl. Voc 145. Jf tjæld 2).Vugge, go. (sv vagga) vugge, rokke; Ef 414 (1524, ovf. IV. 223 b52; CP og 1550: vogge); movere cunas, vugge. Etym 779; – (1638). Hüb II. 208 (ovf. IV. 142 b41).Vuggere, no. den, der vugger; cunarum motor, vuggere. Etym 780.Vuggebånd, no. bånd i en v. (til at bevæge denne med). M; – v Aph I. 790 a (= t wiegenband).Vuggedyne, no. dyne til en v. M.Vuggedreng, no. spæd dreng (i v.); vi skal høre en lulla bie, en vugge-dreng. Reenb I. 400.Vuggelagen, no. i nuv. bet. M.Vuggepige, no. pige, der vugger. M.Vuggepude, no. pude til en v. M. Jf VSO.Vuggesang, no. (sv vaggsång) i nuv. bet.; Etym 807 (u. nenia).Vuggevise, no. (n voggevisa) = frgd. o. M. Vis mere +