YskeYske, no. (isl œska) ungdom; - den, sorrigen er thimitt y syn øske. DgF IV. 175 a. – ofte anvendt som to.; otte søner, er buode øske och vnge. DgF II. 42 a; du fauren, yske suend. VdV II. nr 10 v 4; der græder saa mangen yske encke. sst. nr 20 v 31: nogle angribis aff døden vdi deris barndom oc yske aar. VdPs e 2v. – Forkl PSV* c 8v: som kand ydes og givtes, er skønt godkendt af N M Pet i Ann 1842-3 258 not 3) næppe holdbar.Yskemand, no. (isl œskumaƀr) yngling; - tha kom en yski man i blandh bergen til Joachim. HKv 220.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag