ØreØre, no. 1) (isl eyra) i nuv. bet. (sanseredskab); sckulde han icke høre, som ørhett haffuer plantett. Ps 949 (FV, 1550, 1647; CP: alle ørn). – flt.; HS 242 (ovf. IV. 679 b19); – thin swen skal talæ ordh j thinæ ørnæ. 1 Msb 4418 (ÆB; 1550 og 1607: øern; 1647: øren); Rsv* IV. 133; Rkr p 3; T 25 (ovf. III. 509 b1); haffue bøgerne altijd obne for ørne oc øyne. TSd 310v, 11v (ovf. II. 264 a31); TVd 150v (ovf. IV. 571 b6); som asenet icke kunde skiule de lange ørne. TdmH a 7; som talde det for folck, huor effter deris ørne kløde. Cold i 1; Brochmand, Post I. 40 a, 83 a; den, hvis øerne en svaghed holder tillucte. BT I. 56; onde tunger onde ørne. PSO I. 29; Holb, M poet Skr (v Liebenb) 123; – dw skulde forkyndet wdi ørnene. 2 Msb 102 (Tavsen); CP V. 43622; SmdLb I. 38v, VI. 5 (ovf. IV. 213 b48, 50); VdS 88; stoppede vox i ørnene. Mariager m 8; Jm 10 (ovf. II. 362 a26), 39 (ovf. III. 882 a49); – Præd 28 (ovf. IV. 108 b42 = Ps 585, CP: sine ørn); hwo som haffuer ørn ath høre met. Matt 1343 (CP, 1550, 1607; 1647: øren; 1524: ørne); Jak 54 (sst.; 1524 og 1647: øren); din øern at lade kan dig ey baade. TdmU fort 7 (= ørne. DS II. 272); haffuer Gud giffuit alle thu øern. HWR 28; – øre, ører. PG 174; vi høre med ørerne sive med ørene. sst.; – SmdLb I. 38v (ovf. IV. 213 b47); øren pro ører qvibusdam dici placet. PG 171; øre helst øren eller ører, ørene eller ørerne. HøjsgG § 118. Jf Wimmer, No bøjn § 69. – for tyveri og usædelighed straffedes ved at afskære ørene; mulieres pro furto non debent suspendi ... tunc abscindentur sibi ambe aures. GhA V. 34; findis nogen aff saadanne løszachtige quindfolck atther att komme till byen, attj tha lader skerre begge øren aff thennom (1574). GhA III. till 58; menig mand gjorde bøn for ham (ɔ: en tyv), at ham maatte forskaanes hans liv, og han mistede et stykke øre (1578). DS2 VI. 331; dømme wii hinder till at lide thyffs straff et øre thill kagen (1617). Edvardsen, Skælskør 166. Jf PlV 1326 (ovf. II. 281 b12); HWR 120v: der hun did kom, miste hun it øre, oc P bleff ophengd; PSO II. 74: hand slap med æren oc begge ørene, nu: med næsen og b. ø. (anden forkl VSO: slipper 2 a)); jeg miste ikke meere end to af mine øren. Holb, Arab Pulv S 1; WlA 371; GrimmW ohr II. 4); Geib, D Strafrecht I. 192; Quanter, Schandstrafen 175-7; ørebrev ndf. – (ingen) ø. have ɔ: (ikke) ville høre; huortil fru E ingen ørren haffde. ChrIV* V. 80. Jf nuv. h. ø. for. – lade ø. til ɔ: lytte til; lader hær til ørnæ. Dommed b 1. Jf lade 5). – spidse ø. (sv spetsa öron) høre efter - (eg. rejse sine ø.); jeg hafde spidset mine ørne for at høre hannem. BT III. 141; at spitze ørene, det er at høre flittig til. Steph I. 103 a; derpaa spidser øre, at hand kand fange nyt at høre. AB II. 116; Holb, M poet Skr (v Liebenb) 37. Endnu brugeligt. – sætte ø. på ɔ: narre; setter den anden øern paa oc besuiger hannem. HWR 120v ir.; som ræffuen giorde vid raffnen, satte hannem it øre paa. HWR 131v. – have det (noget) bag ø. (sv hafva något bak öronen) ɔ: være listig; om du har ont bag øre. AB II. 31; har noget bag øret. PSO II. 255 (overskr: svig), endnu alm.; han har det bag ørene. M; vAph I. 494 b. Jf ovf. III. 88 a50. – ikke tør bag ø. endnu (sv ej väl torr bakom öronen) ɔ: ikke voxen. M; vAph I. 494 c. Jf ovf. IV. 885 b34. – for døve ø. (sv för döfva öron) ɔ: for dem, der ikke høre - (agte på); det optog de icke anderledis, end vi haffde talet for døffve ørne. RFII 427. Endnu alm., jf OG 412; VSO og MbO: prædike. – blæse i ø. (t ins ohr blasen) tilhviske, hemmelig ophidse; hvad G og B i øret blæser dig, i vinden slae det hen. TkH 101 (= holl G en T wat in her oore blaest. Cats, Wercken (1665) 109 a). – ligge i ø., se ovf. II. 796 b53. – sætte en en loppe i ø. (t einem einen floh ins ohr setzen) volde uro, ængste. M. Jf sv hafva loppor i öronon ɔ: være urolig. – hed om ø. (sv het om öronen) ɔ: bange; hand heed om øre blev, angst-svedens draaber ham af pande - beenet drev. DP 31; giøre een heed om ørene. vAph I. 494 b. – slumme (sove) på sit (begge) ø. ɔ: sove trygt; naar du slummer paa dit øre. Psd I. 485 a; in aurem utramvis dormire, at sove paa begge ørene, det er at sove roeligen. Steph I. 103 b. Jf: end laae vor Peder Paars og sov paa grønne øre. Ped Paars B 2, S 1; GrimmW: ohr II. 5 b α. – til begge ø. ɔ: dybt nede; hand sidder der i til begge ørene. PSO II. 73. – under ø. ɔ: på øret; VdV I. nr 20 v 44 (ovf. IV. 652 a28). – Judæ ø. ɔ: svamp på hyldetræer - (peziza auricula); svamp, som voxer paa gammel hyld, Judæ øren. Kyll 48; vAph I. 335 b; – FD 129 Ff som overs. Jf JT 324. Begge o. genfindes rundt om i plantens navne (også forb), jf Nemn II. 919 og skrive sig dels fra dens lighed med et øre, dels fra sagn om, at Judas hængte sig i en hyld, jf anf. st. 920. – Jf hyldeø. 2) (sv öra) hank, øje; Etym 64 (u. ansa); Steph I. 210 a; med hanke eller ørne. Holberg, Kirkehist 54. Endnu alm. Jf hylde-, mus-, oxe-, skalke-, slud-, slunt-, slut-, strand-, æselsø.; hæng- (II. 161 a38), lång- (II. 751 b51), mus-, skul-, slat-, slet-, slog-, slub(ber)-, slud-, slug-, sluk-, slut-, stak-, studsøret.Øreballe, no. (svd örebalja) hankebalje. M.Ørebilled, no. ancile; med ancillibus eller ørebilleder. WD II. 52.Ørebrev, no. skriftligt vidnesbyrd om at have mistet sit øre ved et uheld - (ikke som straf, jf ovf. s 994 b22). M. Jf brev 1).Ørebulk, no. 1) knoppen ved åbningen af øregangen. M. 2) spidsen af ørelappen. M.Øredæld, no. hulningen på ørelappen. M. Jf dæld 1).Ørefedme, no. ørevox; samle aff denne ørefedme. ålbL* 294, sst. 293: det skarn eller fedme, som samlis i ørene. Ør(e)figen, no. fk. (n øyrefik, hank., mnt orvige, hunk.) i nuv. bet.; den yngste borgemester bekom en ørefigen. Hvf VI. 47; der ieg dog aldrig nogen aff mine kammer-piiger haffde giffuen en ørfigen. Jm 42; GFK2 29; en trued ørfigen gives aldrig ret. PSO I. 455; navnkundig du dig giør her ved en øre-figen. Naur e 3v; Bircherod, Dagb 333 not 3 (ovf. IV. 558 b1). – ik.; M; Helt, Skr 212 (ovf. IV. 302 a50); Højsg § 74 (som kbhvnsk). – flt.; naar hand hafver faaet ørefigne. BT II. 213. – hun aldrig fik saadan ørfigner i siine dage. Jm 207. Om opr. jf GrimmW: ohrfeige; feje 3) ovf.Ørefinger, no. (t ohr(en)- finger) lillefinger. M. Jf Abh der Akad der Wiss in Berlin 1846 455.Ørefingersfradrager, no. muskel ved den lille finger. M. Jf tommelfingersf.Øreflade, no. øverste del af ørelappen. M. Ørehue, no. (n øyrehuva) hue med øreklapper. M.Ørehule, no. den yderste del af øregangen. M.Ørehæng, no. (sv örhänge) øresmykke (breloque); stalagmium, øreheng, perle vdi ørering. Etym 1221; en liden guld haand gjort til en »ørreheng« (1648). BruunK 237; halss-kieder, øre-henger. ComD § 519.Ørehængsel, no. = ørehæng. M.Øreirregang, no. labyrinten i øret. M. Jf irreg. Øreklang, no. (t ohrenklang) ringning for ørene. M.Øreklang, no. (fsv örnaklang); som nu omstunder er' en herlig øreklang. Wichm c 3. Øreklokke, no. ørentvist. M. Vist en fejltagelse fremkaldt ved den dobbelte betydning af øretvinge (se d. o.). Sv öronklocka plantenavn. Ørekovs, no. = øredæld. M. Jf kovs(e).Ørekreds, no. hver af de fremstående rande på ørelappen. M.Ørekredshule, no. fordybningen mellem ørekredsene. M. Ørelus, no. (nt oorluus) ørentvist; øre - luus. ComD § 223 (= l fullo). Ør(e)læp, no. (sv örlapp) ørelap (særlig dens nederste del); i øræ, i ørlæp. KhS VI. 464; CPV (u. auricula); TV 24; MP 28; Etym 103 (= a. infima); NL 59; Voc 6 (u. lobus); 2 Msb 2920 (Tavsen og flgd. overs., ovf. IV. 419 a37); Amos 312 (1550, 1647); hug aff ham hans lange ørelep. Naur c 2v; f 3 (ovf. IV. 481 a42). – ørelap. vAph I. 494 c. Jf la[æ]p.Øreløs, to. (n øyrelaus) manglende øren; Etym 103 (u. inauritus); M.Øremester, no. danner af øret; lydende giør din ven o øremester hin fiine. Hex fort til Skaberen a 2 (med henvisn til Ps 949). Jf mestere 3).Ørenmulkere, no. (t ohrenmelker) smigrer; HWR 60 (ovf. III. 460 b47-48).Ørenæp, no. nap i øret; DS III. 224 (ovf. II. 334 a20). Jf næppe. Rch 37 (ovf. III. 653 a26).Øreorm, no. (t ohr(en)wurm) = ørelus; Dict (= fullo); NL 497; M; vAph I. 494 c. Øreperle, no. (t ohrenperl) ørenring med perle; øre-perler, arm - baand. ComD § 519 (= t ohrenperlein); M; vAph I. 494 c. Jf hængp. (IV. 486 a36).Ørepust, no. ørefigen; StH r 4 (ovf. III. 139 a53); et ryg- oc nakkepust, et øre-pust, et slag. SP a 4v; med slag og øre-pust. Naur pp 4; M. Jf pust (III. 531 a19). Ør(n)ering, no. (fsv örnaringer, sv örring) 1) ørenring; han haffdhe seet ørnæ ringhenæ. ÆB 1 Msb 2430; ørinringhæ. sst. 354 (1607: øre ringe); – øreringe i dine øern. Ez 1612; Etym 103 (u. inauris), 1221 (ovf. sp a4); Steph I. 216 b; HiørK e 3 (ovf. III. 482 b51). 2) ydre øre, ørelap; auris, cartilagines foris prominentes, ørering. Etym 102.Øreskarn, no. urenlighed i øret, ørevox; sordes aurium, øre skarn. Etym 1195; NL 1706.Øreske(d), no. øreske; auriscalpium, øresked. CPV; TV 57 (Etym 1112: øreskee); Suhm II. 3. 147 (ovf. IV. 311 a40).Øresko, no. sko med snørehuller? Etym 1225 (ovf. III. 496 b20); Werner IV. 149.Øreskæppe, no. snerle (convolvolus arvensis). M (= fruesærk).Ør(n)esmykke, no. (t ohrenschmuck) = ørehæng; inauris, øre smycke. MP 57; Etym 103; Steph I. 216 b. – flt. ; lagde tilsammen alle deris kaastelige ørnesmycke. VdS 217. Jf ovf. IV. 9 a17. Øresnekke, no. (t ohrschnecke) forreste del af labyrinten i øret. M. Jf snekke (IV. 21 b33).Ørespan, no. = ørehæng; gaffue de hannem deris ørespan. 1 Msb 354 (jf l2). Jf span.Ørespang, no. = ørehæng; ørespenger, ringe. Jes 320; inauris, ørespang. Etym 103. Jf spang(e) 1).Ørestob, no. (svd örstop) krus med hank. M.Ørenstræng, no. = ørehæng; gifwær mik ørenstrænghe af edhært roff. ÆB Dom 824, jf v 25: the framkaste ørensringenæ.Ørestæmt, to. presset op for ørene; mit blood var øre-stemt. Naur fort c 2. Jf stæmme 1).Øresvær, no. (æt ohrschwär) byld i øret. M. Jf svær.Øretip, no. (sv ørtipp) ørespids; hand (ɔ: hesten) stamper hart med fod og øretip nedhelder. Raun 78. Jf tip 1).Øretromme, no. (sv örtrumma) øregangen inden for trommehinden. M.Øretrommehinde, no. trommehinde. M.Øretrommehindemysling, no. muskel ved trommehinden. M. Jf mysling 3) (III. 156 a6).Øretudelse, no. bagvaskelse; bagtalelse, øretudelse. 2 Kor 1220 (1550, 1647; 1524 og CP: øretuderye). Øretudende, no. = øretudelse; øretudend oc smigeri. Heg 151.Øre(n)tudere, no. bagvasker, angiver; ver icke en øretudere oc baguaske icke met din tunge. Jes Sir 516 (1550, 1647 i r.: bagvaskere), 2131; de listige oc løse øerntudere fortrycke de enfoldige. HWR 116v; SthL a 3v (ovf. IV. 3 b17); Rch 57 ir.; huor huercken falske klagemaal eller øretudere gielde kand. Hvf IV. 585; den, som var øretudere. Hasenmüller h 7v; Etym 1273 (u. susurro); HelvM ttbl (ovf. IV. 61 b20); den forspitzer oc øretuder Doeg. ArøbT 278 (jf 1 Sam 229), jf ovf. II. 517 b22; PSO II. 140 (ovf. I. 550 a18).Ørentudere, no. Jf Sdw: örnthutare.Øretuderi, no. = øretudelse, se d. o.; NL 1821 (u. susurrus); vAph I. 494 c. Ordrækken synes egen for Dsk.Ør(n)etvinge, no. 1) tusindben; scolopendra, ørne tuinge. TV 172. Jf MbD: ørentvinde; Thors* 190: ørentvegne; ørentvist 2) ndf. 2) hjortetunge (asplenium scolopendrium); øretvinge. M (= milturt). Jf sidste del af det l navn, der i æ tid var alm. som plantens navn.Øretvist, no. 1) = ørelus; Holst IX. 49 (ovf. IV. 498 a24); NL 497 (= fullo). 2) lang ø. = ørnetvinge 1); scholopendra, lang øre-tvist. Steph I. 126 a; NL 1575; lang øretvist, et haarfuldt diur, som kryber paa mange fødder. ComD § 222 (= l scolopendra). Øreve, no. (t ohrenweh) ørepine. M. Jf ve.Ør(n)eværk, no. (fsv örnavärker) = øreve; øre verck, som kommer aff hede. SmdLb I. 36v (over siden: ørne verck); samme rod i ørnene lat stiller ørneuerck oc pinen. sst. VI. 40. Jf ørnev. Vis mere +