ØveØve, go. (sv öfva, mnt ovenen) 1) i nuv. bet.; øffwe leegh, dysthere. GkS 14; CPV (u. exerceo); Etym 78, 245 (u. recolo), 725 (u. meditor), 1416 (u. verso); Steph II. 553; stilen skulle de flitelig øffue (1539). RdKl I. 93 (= KhS I. 98); øffue gudfryctighed. 1 Tim 54 (1607, 1647); wold att øffue och bruge (1617). KD V. 27; BT II. 9 i r. (ovf. III. 593 b26); efftersom hun i mange aar ingen haffwer hafft att øffwe ded med. Jm 254 (frgd. o. ovf. III. 119 b52). – især tilbagevirk.; øffue tig selff vti gudelighed. 1 Tim 4 (1524 og flgd. overs.; 1647: øf); at hun haffuer øffued sig vti gode gerninger. 1 Tim 510 (1524, CP); i det samme øffuer ieg mig at haffue en wskad samuittighed. ApG 2416 (1550, 1647). – palæstra, øffueplatz, huor mand øffuer sig i riden, springen. Etym 862. – bearbejde; ÆB 1 Msb 920 (ovf. IV. 929 b54; Vulg: exercere). 2) plage, drille; stundom forladhes thu [af] Gudh, stundom øwes thu aff thin iæffncristen. Kemp 7528 (= l exercitaberis); CPV (u. malasso); TVd 120 (ovf. u. freste 1)); Kaabeløs c 3 (ovf. III. 281 b32); huor hand kunde mest øffue fienderne, at de bleffue forsmectede aff brynde. VdS 314, 75; som nogen kand øffue oc giecke en nar. Test* d 1; G førte krig imod Iøderne, ocsaa Edomiterne øffuede Iøderne. 2 Makk 1014-5 (1607, 1647; gr ἐγύμναζον). 3) skræmme? han lader liwnet vnderlige slaa sammen, saa at hemelen øffues. Jes Sir 4315 (Tdm). åsen udleder øva i bet. 2) af isl œfr, hvad mulig ej er nødvendigt, jf SchuL V. 249 b44; l exercere, versare og drille ovf. Derimod kunde bet. 3) jf n yvast, svare til isl œgja? – Jf forø.Øve, go. Jf veløvet.Øvebane, no. (fsv öveban) øvelsesplads; gymnasium, øue plane eller øffue bane. Voc 64. Jf drilleb.Øvebane, no.; vor Syv har haft en daglig øvebane for sin taalmodighed (1702). DSt 1909 45.Øveplads, no. = øvebane; Etym 862 (ovf. l26). Jf drillep. Øveplane, no. = øvebane, se d. o. Jf drillep.Øvespil, no. forestilling af legemsøvelser. - M.Øvested, no. = øvebane; Dict (= palæstra); M.Øvelse, no. hunk. i nuv. bet.; denne øffuelse skal altiid saa skee, der fore skal mand, naar hun er wde, tagen paa nye igien (1539). RdKl I. 94 (= KhS I. 99); – Etym 78 (u. exercitium), 1254 (u. studium); øffuelse gjør kunsten let. PSO I. 120. Se også u. flgd. o. – flt. ; alle werdzens røuelse och gode øuelse, idrætt och gode gerninger. Disp 29v. Jf forø.Øvelse, no. – flt.; – saadanne øffuelser. SthHb (1592) fort b 3; Melanchthon, Loci v ålb 587 (ovf. V. 226 b3); hemmelige øvelser (1652). KhS3 III. 548. Jf gudfrygtigheds-, krigs-, lystø. (V. 679 a9).Øv(n)ing, no. (sv öfning) øvelse; - thend legommelige øffuinge er føge nøtte. 1 Tim 48 (1524; CP: øffning; 1550: øffuelse); nogre besynderlige wduortis ceremonier oc øffuinger. FVH a 1v; – for de ridderspil oc den øffning, som hand altid brugte. Hvf III. 68.Øvelsesplads, no. i nuv. bet.; de Rommere haffde deris øffuelsis plads, som kaldis campus Martius. Glim b 2v. Jf øvep.Øven, no. (fsv övan) udøvelse (foretagning); i exercicers øfven mand tør eders flid ey savne. SortS 47. Vis mere +