BagBag, no. hank. 1); thin bagh han hawer stoor klodhæ. Br 30414. Jf agne-, buxe-, grå-, i-, slager-, slet-, spejle- (IV. 55 b31), åbag, tilbage.Baget, jf dal-, krum-, skul-, svegbag(g)et.Bag, fho. i nuv. bet.; ieg hørde bag meg it stort liud. åb 110 (1524 og flgd. overs.); 1 Makk 945 (ovf. u. fore, fho. 2)); AB I. 156 b (ovf. I. 791 b10); se også u. dør, ryg (III. 633 a14); – bag efter; hans soe oc høns de løber pigen bag. Wichm d 4.Bage(r)st, to. (sv bakerst) i nuv. bet.; Etym 822 (u. novissimus), 975 (u. postremus); PSK 18; – bagest ... de bagerste. NL 1326.Bagdel, no. (fsv bakdel) i nuv. bet.; thend frammerste del bleff hart standendes men bagdelen gick i sønder. ApG 2741 (1524, CP, 1550; 1607: bagstaffnen); occiput, bagdelen aff hoffuit. MP 25; Etym 975 (= posteriora animalis). Jf efterd. I.* 54 a.Bagende, no. (sv bakända[e]) = bagdel; Wiel VI. 186 (ovf. III. 270 b29).Bagfald, no. (isl bakfall) fald bagover; ErU b 2v (ovf. IV. 468 b10).Bagfod, no. (sv bakfot) en af de bagerste fødder; posteri pedes, bagfødder. Etym 975; v Aph I. 39 c.Bagforvendt, to. fordrejet, vildfarende; saadane bagforwende Guds tiænere ere sandheds allerstørste fiende. TSd 80. Jf ovf. I. 741 b7.Baggavl, no. bagsmæk (på en vogn); skal det stoere laugs wogne imellum for och bag gaufflen were 312 allen (1664). KD III. 620. Jf gavl 2).Baghammel, no.; sætte en i b. ɔ: overgå ham. M. Talemåden fremkaldt ved, at en bevægelig hammel glider tilbage for den hest, der trækker mindst. Jf ovf. II. 138 b30.Baghas(e), no. (sv bakhas) i nuv. bet.; baghaser paa quæg. Etym 478 (u. suffrago); NL 475.Baghave, no. bagved liggende have; norden hos hawen ligger en anden hawe, som kaldis bag-hawen. Holst IV. 53.Baghjul, no. (sv bakhjul) i nuv. bet.; dend breed, som er imellem vore bag hiul. GH 98 not 6. Baghjærne, no. den bagerste del af hjærnen (den lille h.); MP 27 (u. cerebellum).Baghoved, no. (sv bakhufvud) i nuv. bet.; Etym 174 (u. occiput); NL 107; under bag hofvedet er hukommelsen. ComD § 345.Baghus, no. (sv bakhus) i nuv. bet.; der findis nu mere tuct paa Venus bierg och vaar i fordom tid i baghusene. PlH c 2; – der i en kræmmerenkes baghus har været antændt en meget farlig ild (1705). KD V. 793. – privet; mand kunde til et sær gemak og baghues dend indrette. Wiel II. 107. Baghånd, no. håndens bagside; leg paa baghaanden oc drag op udi næsen. ålbL* 108.Bagkammer, no. kammer i husets bagside; Etym 230 (u. conclave); v Aph I. 39 c.Bagkompas, no.? vi skal saa hendis (ɔ: stammens) bag-compas for dagen nok fremdrage. Wiel VI. 187.Bagkrampe, no. den del af en lås, skuddet går i. M.Bagkurv, no. kolbøtte; Mundelstrup b 1v (ovf. II. 703 a37). Jf Blicher: E bindstouw: han buust en bagkorre (Nov v H Hansen II. 39); FeilbO: bagkurv 3). Bagkøb, no. ophævelse af indgåt handel. M. Jf MbD; atterkøb ovf.Bagladt, tm. ladet i den bagerste ende. M.Baglangs, se baglængs.Baglåge, no. i nuv. bet.; Etym 976 (u. posticula); NL 1327.Baglås, no. (sv baklås) i nuv. bet.; saa slog det gamle aar sin dør i baglaas. Wiel IV. 1.Baglænd, no. lænd. M. Baglæng[d]s, bio. (fsv baklängis) i nuv. bet.; fiølde baglengiss till iorden. CP I. 341 (= Joh 186, 1524: baglendis); ginge baglengis. 1 Msb 923 (1550); 1 Sam 418 (sst.; 1607 begge st.: baglendis); HWR 64; (1563). NdM VI. 150; kaste hun sig baglengs need af hesten. RFII 207; – met huer erte røre de en varte ... oc kaste dem baglendis fra dem. SmdLb VI. 77v (et slags tryllemiddel, jf avet 2)); – (1685). DS2 VI. 228 (ovf. II. 188 b29); KPs 405 (ovf. I. 245 b15); – baglangs. M. – bagud; ieg lod it træ gaa baglengis vd aff skibet. Test g 4. Bagmålsed, no.; foran NdM er udfaldet: kalles thet at væræ bagmalseed.Bagmæle, no. = bagmål. M. Mulig kun n, jf VSO.Bagsiret, to. prydet bagtil; SortS 70 (ovf. II. 749 b4).Bagskib, no. (sv bakskepp) agterskib; MP 150 (u. puppis); Steph I. 202 a; løb han i bagskibet. SR II. 60.Bagskær, no. hammel til stanghestene; der nævnes forskjær og bagskjær. BlomA 294. Jf skær (III. 857 a4). Bagsmække, no. 1) stoleryg. M. 2) begrænsende efterskrift. M.Bagspan, no. kæde om ryggen? it stort bagspand, er 27 par forgylt. Strelov 203. Jf span; forspande ndf.Bagstavn, no. (sv bakstam, n bakstamn) i nuv. bet.; ApG 2741 (1607, ovf. V. 55 b28); Etym 1014 (ovf. IV. 188 a23); Steph I. 202 a.Bagstikker, no. tyr. M.Bagstok, no. 1) stok med inddelinger til ved disse at måle et himmellegemes højde over horisonten; hvo som med bagstocken vil obseruere høygden. HenrOG 88. Jf gradstok; e backstaff. Navnet på grund af, at den målende vendte ryggen til solen.Bagstykke, no. (sv backstycke) i nuv. bet.; 5 glader eller bagstykker (1604). BlomA 343; v Aph I. 40 b. 2) bagdel. M.Bagtal(e), no. 1) hunk. (∾ fsv baktala); bagtalis synd er mangefold, saa bør hende oc trydubbelte sold. Heg 251. Jf fort.Bagtale, go. (fsv baktala) i nuv. bet.; bagthalethe hwn henne lønligh oc oppenbaræ oc aldrigh kunne mætthes aff hennes baghmaall. GkS 125; the, som bagtale eder lige som misdedere. 1 Pet 212 (1524); Etym 631 (u. oblatro). Jf efter-, fort.Bagtalelse, no. i nuv. bet.; legger aff al bagtalelse. 1 Pet 21 (1524, 1550, 1647); Etym 150 (ovf. V. 37 b52). Jf efter-, fort.Bagtarm, no. hank. i nuv. bet.; karsse strødt paa bagtarmen, som vdgaaen er, indsetter hannem igien. SmdLb VI. 11v; – Etym 1052 (ovf. u. arstarm), 1406 (u. venter). Jf tarm.Bagtil, bio. (fsv bak til) i nuv. bet.; Jes 912 (ovf. s 55 a45); 2 Msb 3323 (1607, ovf. s 55 a51); Ps 1395 (1607, ovf. s 55 a36); Etym 963 (u. pone), 975 (u. posticus), 1051 (u. retro); (1646). NdM II. 299 (ovf. I. 159 a5).Bagtødel, no. udeladelsestegn (apostrof); bagtødel', naar en selv-lydende ej skrives. PSK 10.Bagunder, bio. nede i bagenden; det rum bag under udi orlogskibe. OW* 47.Bagvaske, go. (nt bakwaschen) i nuv. bet.; som lønlige baguaske. Ps 1015 (CP og flgd. overs.); HWR 150 (ovf. I. 147 a16); hannem bagvaske oc ilde paatale. PWR 141. Jf vaske.Bagvaskels(e), no. = bagvask; calumnia, baguaskels. MP 215; Etym 150.Bagvasken, no. = bagvask; blifuer han inthet forbedret med saadan forachtelse oc bagwasken. TSd 139v.Bagvind, no. medvind. M. Jf nuv. rygv.Bagæde, go. = bagnaske. M. Bagøl, no. Jf efterøl.Bagøse, no. øserum agter i et fartøj. M. Jf forø. Vis mere +