BageBage, go. (isl baka)
1) i nuv. bet.; 3 Msb 2626 (T, ovf. III. 439 a54, også i ÆB og flgd. overs.); alle honde bagen mad. 1 Msb 4017 (1550, 1607; 1647: baggit); (1559). GhA III. till 44 (ovf. III. 428 b35); VdS 58 (ovf. u. bagere); Kortv v 3180 (ovf. I. 94 b12). Til bøjn jf Hag 5; FeilbO. – b. fisk, se d. o. – varme; Etym 473 (ovf. II. 803 b31); Steph II. 627 (vel nærmest: lægge varmt omslag på); dend løyen sælehund sig tiit mod soolen bager. Wiel III. 168. – brænde; og i sin glar - ovn bage. DV VIII. 608 (frgd. o. ovf. IV. 798 a47). – tørre; KSB b 3 (ovf. II. 559 b24). – lf., se I.* 23 a. Jf fuld-, sol-, udb., aske-, hard-, helved- (II. 406 b12), lumme-, ny-, tvebaget. Bagelse, se solb.Bageregærning, no. bagerarbejde; (1403). KD II. 35 (ovf. u. bestæde 4)).Bagerhandværk, no. bagerhåndværk; indfalle udi bager handwerket enten met smaat eller grofft brød at bage och falholle (1639). GhA III. till 109.Bagerkunst, no. bagning, bagerarbejde; Etym 501 (u. furnaria).Bagerkvinde, no. bagerske; Etym 501 (u. furnaria), 935 (u. pistrix).Bagersvend, no. i nuv. bet.; (1651). GhA III. till 113 (ovf. u. befri).Bagertøj, no. bagerredskaber; Etym 85 (u. pistoria).Bageri, no. (sv bageri) i nuv. bet.; Etym 501 (u. furnaria); NL 1257 (u. pistrina). Jf sukkerb.Bagerlig, to. hørende til (lavet af) en bager; hwilkæ som wordhe aff bagærlige konst. ÆB 1 Msb 4017 (Vulg: arte pistoria). Bagerske, no. i nuv. bet.; Etym 935 (u. pistrix).Bagning, no. (fsv bakning) i nuv. bet.; (1422). Rsv* V. 122 (ovf. u. bagere); Etym 391 (u. panificium); CVA § 166 (ovf. u. almindsbrød).