BorgBorg, no. Jf flyde-, for-, himmel-, høvdings-, kikken-, klov-, niktsen-, skav-, skjold-, sky-, spe(je)-, spegel(s)(?)-, stjærne-, tankeklippe-, trøj(e)-, vognb.Bor(ge)dige, no. borgvold (borggrav?); en jord rækker til burghæ dighet (1417). HT6 II. 326 not 3); bordiket (1470). sst.Borg(e)gård, no. 1) (fsv borghgardher) borggård; mitt vdj denn borig-gaard. DgF II. 241 a (= borgegaard. sst. 243 b); mand findder sligt postuærck paa dend borrig gaard. LyschG o 3; mellem borgegaarden oc schollegaarden ere schollegangene (1623). Tauber VI. 2) (fsv borgharagardher) gård (ejendom) tilhørende en borg; er boosat vtj en aff borregorde for skiøld oc alle andre kongelig oc borretøngghy (1539). DVb 218.Borglag, no. = borgeleje 1); hulde i burglag slig regimente. Heg 198 (burgene. sst.). Jf lag 1) (II. 720 a30).Borgeled, no. (isl borgarhliƀ) borgport; der hun kaam till borge-led. DgF IV. 82 a. Jf lid 1) (II. 785 b39).Borglejesknægt, no. karl uden fast bolig? der hand fornam, at folket i Sichem og borgeleysknectene haffde hylded Abimelech til konge. GHD I. 420 (jf Dom 94, se ovf.: dravel 2)). Borgmesterligen, bio. som borgmester; Etym 1097 (= consulariter).Borgretsskriver, no. skriver ved borgretten; een borg-retsskrifver, som skal protocollere (1681). GhA II. 237.Borgsmed, no. herregårdssmed; (1524). Stbb 100.Borgestuesnak, no. i nuv. bet.; dend raaden borrestue-snack. SortS 39.Borgetynge, no. afgift til en borg (herregård); (1539). DVb 218 (ovf. sp a51). Jf tynge 3) (IV. 484 a42).Borgevang, no. (mindre) jordtilliggende til en borg; gammel borgevang, som tilforn laa til Nygaard. RdAH 187 not 1).Borgereje, no. borgerejendom; Rsv* IV. 476 (ovf. V. 122 b13).Borgereembede, no. borgerlig næringsvej; hwo burghereembede brughe (1458). KD I. 195. Jf embede.Borgerhest, no. hest, tilhørende en borger; over tredsindstyve beste borgerheste. HiørKh 11v, i 7.Borgerhus, no. (sv borgarhus) i nuv. bet.; aff det ene borger hus i det andet. Hvf VII. 4.Borgerenæring, no. (sv borgarnäring) = frgd. o.; ther burgherenæring hawe oc brughe wele (1458). KD I. 195.Borgersko, no. sko, som borgere brugte; (1605). KD II. 524 (ovf. III. 528 a6). Jf ovf. III. 802 a3 f.Borgersvend, no. (fsv borgharasven) mandligt tyende hos en borger; ingen borger, borgersvend skal gaa fastelavn med betakt ansigt (1594). Nationalt 1/2 1883 sp 4. Mulig: borgersøn, ugift borger. Borgeresøn, no. (sv borgarson) borgersøn; then borgere ssønn hand haffuer in søsther. Kv v 1653.Borgertjenere, no. = borgersvend; JS II. 148.Borgerlig, to.; HWR 241v (ovf. III. 463 b29); jus civile, borgerlig low. Etym 214; – den borgelig dragt, som nu er i suang och gienge (1627). KD III. 65. Vis mere +