BrandBrand, no.
1) (æn brandr)
1); SR II. 482 (ovf. V. 85 a38); indvaanerne ved rov, mord og brand vilde ruinere og forderve (1645). DM V. 60; holder selsom huus med mord og brand. Wiel X. 439; – en lægedom mod elskoffs hede braand. TkH 219 (rimord: haand). – hede, glød; den heede solens brand kand nogle (ɔ: frugtblomster) resten give. AB I. 177. – ib.; KC* e 4v (ovf. V. 112 b51); faar lyset paa sin stage i brand. OR II. 76. – med (til) bål og b. (fsv a baal ok a brand) ɔ: med (til) at brændes; straffis med baal og brand. DL 6 - 13 - 15; – thii 16 mendt haffuer szagdt henndhe tiill boell oc brandt (1549). DM3 I. 331; (1634). KhS VI. 191 (ovf. u. afsigt); (1649). Hüb II. 131 (ovf. I.* 22 b u. bag).
3) (fsv brander) brændende (forbrændt) træstykke; Rkr h 4 (ovf. IV. 115 b2); try gloende brande. Heg 158; MP 73 (ovf. II. 55 b8); Hex 158 (ovf. II. 639 b31).
4) (sv brand) brand i sæd; Dict (= urica); vAph I. 89 b. Jf elde-, gifte-, helveds-, himmel-, hoved-, leffel-, ljune-, ljuse-, mord-, sisen-, sky-, træ-, vidje-, vådeb.Brandax, no. (sv brandax) ax, der er brand (bet. 4)) i; MP 267 (u. uredo); Steph I. 148 a. Brandfolk, no. brandmandskab; de udi qvarteerene forordnede brand-mestere eller brand-folck. Fdg 23/7 1689 § 11; brandfolket er forleden dag mønstret (1705). KD V. 795; – brandfolkene. sst. 796.Brandgul, to. (sv brandgul) i nuv. bet.; brunt, brandgult, blaat. Heg 158; ChrIV* IV. 56 (ovf. V. 111 a52); et brandgult neb. DSt 1909 60, 61.Brandhage, no. (sv brandhake) i nuv. bet.; vnderbrand-mesteren med en brand- eller ildhage (1653). KD V. 252 not; Fdg 23/7 1689 § 14. Jf fyrh. Brandinstrument, no. brandredskab; paa alle forbemelte brand-instrumenter skal havis et rigtigt inventarium. Fdg 23/7 1689 § 15.Brandmestere, no. (sv brandmästare)
2) leder af brandfolk; er tilordnet hver brand-mester 10 tilhielpere (1653). KD V. 252 not; Fdg 23/7 1689 § 11 (ovf. l23).Brandmos, no. et slags dej; bered aff melck oc eg en brantmoos, som mand kalder det, oc naar det nu er vorden kalt. Holst V. 321.Brandmur, no. i nuv. bet.; som en brandmur oc skillerom. SthHb f 5v. – grundmur; (1586). KD I. 486 (ovf. IV. 785 b34); hawen er indgierdet med en meget statzelig brandtmur. Holst IV. 54; (1665). DS V. 342 (ovf. III. 627 b6).Brandmuret, to. grundmuret; (1695). DS V. 237 (ovf. IV. 893 b37).Brandordning, no. (sv brandordning) forordning om brandvæsen; Fdg 23/7 1689 § 38 (ovf. III. 310 a52). Jf ordning 2).Brandskatte, go. (sv brandskatta) i nuv. bet.; (1611). NdM III. 186 (ovf. I. 265 a15); v Aph I. 89 c.Brandskib, no. (sv brandskepp) brander (skib, der skal tænde et andet i brand); et brand-skib alt om borde med hannem havde lagt og strax sin virkning giorde. AB II. 414.Brandskive, no. ovnplade? (1578). RyO 409 (ovf. II. 460 a49). Jf fyrplade? Brandspejl, no. (t brennspiegel) hulspejl; saadan et vandspeyl er bleven til et brand-speyl til at sætte ild paa deres eget hierte. HenrW IV. 133.Brandsted, no. fk.
2) (isl brennustaƀr) i nuv. bet.; mine been ere vdtørrede som en brand sted. Ps 1024 (1607, 1647). Brandstyr, no. (t brandsteuer) bidrag til brandlidte; 1 sletdaler til brandstyr (1648). DS V. 317; Schou, Fdg II. 458. Jf styr(e).Brandsvend, no. menig blandt brandfolkene; AB II. 311 (ovf. I. 129 a10); Fdg 23/7 1689 § 16 (ovf. IV. 86 a51). Brandsølv, no. (t brandsilber) rent sølv; det stycke fiin brand-sølf (1704). KD VII. 721. Brandtegn, no. (t brannzeichen) brændt mærke; stigma, brandtegn paa nogit. Etym 1226. Brandtøj, no. (t brandzeug) brændbar (exploderende) ting; smaa beg-tønder fulde af allehaande skadelige brand-tøy og kugler. HiørK i 4v.Brandurt(e), no.; MP 275 (ovf. II. 820 a10).Brandvagt, no. (sv brandvakt) i nuv. bet.; naar den paa raadhuset forordnede brandvagt fornemmer ilds vaade at være paakommen. Fdg 23/7 1689 § 20; brandvagten var til haande og hindrede ulykken (1705). KD V. 797. Brandværk, no. brandvæsen; Fdg 23/7 1689 § 19 (ovf. II. 188 a8). Brandvæsen, no. i nuv. bet.; spøyterne og alt andet brandvæsenet vedkommende. Fdg 23/7 1689 § 16.Brander, no. (holl og t brander) = brandskib; en dansker brander sig til hannom ind mon trycke i denne søetumult og tendte hannem an. KC* g 3v; tre svenske brandere forbrendt. DV IX. 650 not x.Brændebrev, no. skriftligt vidnesbyrd om måling og indbrændt mærke; Fdg 9/3 1695 § 1 (ovf. III. 166 a50); – Schou, Fdg IV. 307, 311. Jf brev 1).Brændebål, se helvedb.Brændehad, no. glødende had; Naur ii 1 (ovf. u. dulme, go. 2)). Brændeild, no. brændende ild; ey helveds brende ild mig kyser. Naur ff 3v. Brændekorn, no. korn, der er forbrændt (skoldet) af stærk sol; BrunsmK 121 (ovf. II. 695 b9).Brændelue, no. brændende lue; DP 8 (ovf. V. 51 a24).Brændemestere, no. den, der skulde mærke træmålene; (1683). KD VII. 29 (ovf. II. 712 b42, jf l49), jf s 30.Brændemærke, go. (sv brännmärka) i nuv. bet.; HenrOK 11 (ovf. IV. 573 a25); Naur ff 4v (ovf. III. 443 b10).Brændenælde, no. (sv brännässla) i nuv. bet. (urtica); FD 376 A (ovf. III. 253 b5); Kyll 172-3; – brinde nelde. MP 279, o 2v. J form, jf FeilbO. Brændofferaltere, no.; ordet er med urette taget som smsætn.Brændepenge, no. betaling for at mærke mål; hafver vj bemelte brendemester tillagt at nyde brende penge, nemlig af hver støche, som brendis (1683). KD VII. 30.Brænd(e)vin, no. (fsv brännevin, ik.; mnt bernewin, hank.) i nuv. bet.; den brændevin sender jeg dig, og maa du vide, at han er brændt af god vin. Allen* IV. 1. 238, jf ovf. IV. 826 b41; hwore man scal menghe brændhe vyn. Br 3163; PlV 3327 (ovf. I. 309 b8); tag der till en lidel brendeuin. CS 204; – ålbL* 264 (ovf. II. 51 b8). Jf kornb. Brændevinsbrændere, no. (sv brännvinsbrännare) i nuv. bet.; alle brendevins brendere her udi woris residents stad (1667). KD III. 654; v Aph I. 88 c.Brændevinsbrænderi, no. (sv brännvinsbränneri) i nuv. bet.; maa til deris brendeviins brenderj anvende (1700). KD VII. 579.Brændevinsdestillerer, no. = brændevinsbrænder; brøggere, brendewiinsdistillerere (1670). KD VI. 527.Brændvinshat, no. øverste del af en brændevinspande; Schand n 4 (ovf. III. 858 b5, udg. u. å. m 2v: brendviinshat).Brændevinskippe, no. i nuv. bet.; slæber dig fra horehus oc brendevijnskipper. JDV v 11v.Brænd(e)vinskobberpibe, no. kobberrør til et destillerapparat; vbrugelig brendviins kaaber piiber (1646). Progr Herlufsh 1880 55.Brændevinsmand, no. brændevinssælger, værtshusholder; LS brendewins mand (1668). KD II. 814; kælder- og brændevinsmænd (1705). KD V. 796. Brændevinspande, no. (sv brännvinspanna) i nuv. bet.; alle brendevjns pander oc destiller kiedeler. Fdg 26/6 1671. Brændevinssupere, no. (sv brännvinssupare) brændevinsdrikker; øll, vijn oc brendewijn - supere. HelvM I. 79. Jf subere.Brænderi, no. Jf brændevins-, saltb.Brænding, no. Jf eld-, glas-, udb.Brændsel, no. (sv bränsle) i nuv. bet.; som henter ved oc brendsel. MP 94 (u. lignatores); (1699). GhA VI. till 35 (ovf. u. byris). Jf eldeb.