BredBred, to. (isl breiƀr)
1) i nuv. bet.; 1 Msb 3421 (ÆB, ovf. IV. 809 a42); CPV (u. latus); Etym 631; flynder eller anden bræd fisk. Holst V. 208 (= brædfisk. sst. vv 4); KPs 369 (ovf. III. 486 a24); (1691). KD VII. 347 (ovf. III. 684 b3). – b. bag, se bag, no. 2). – b. hat, se ovf. II. 174 a37.
2) jævn, almindelig; paa bret danske kaldis den blidel. BrunsmK 84; paa god, breed Danske. CAW fort b 2v. Jf VSO: breed 3). – Jf fingers-, fod-, hand(e)-, himmel-, hår-, hærde-, negle-, spænd- (IV. 50 b22), strå-, tværhåndb.Bre(d)bladet, to. i nuv. bet.; en bræbladet lind. Wichm c 4.Bredfod(et), to. (sv bredfotad); i nuv. bet.; Etym 868 (u. pansæ), 941 (u. planci); Steph I. 254 b.Bre(d)fok, no. (sv bredfock) råsejl på enmastede skibe; Steph I. 204 b (u. supparum). Jf MO 62.Bredgøre, go. gøre bred; Matt 235 (1524, ovf. V. 32 b53; CP: gøre brede).Bredmundet, to. i nuv. bet.; den bredmundede pige. PlV 1289; Steph I. 252 b (ovf. III. 496 b12).Brednæset, to. i nuv. bet.; Steph I. 252 b (u. simus); NL 1673. Bredpande, no. menneske med bred pande; fronto, bredpandet, bredpande. Etym 486.Bredpandet, to. i nuv. bet.; se frgd. o.; Steph I. 252 a.Bredtalende, to. talende afvigende (fra det alm.); de missbruge d, hvilcket er it tegn til, at deris dialect er bredtalende. GOD 31.Bredagtig, to. i nuv. bet.; en halff arm tyck, noget bredactig. Holst IV. 7; finder fingerlange og bred-agtige. DSt 1909 58.Bred(de), no. (isl breidd)
1) i nuv. bet.; (1456). DM III. 205 (ovf. u. behøring 1)); (1498). KD I. 251 (ovf. V. 72 a37); (1570). DM I. 170 (ovf. u. begribe 3) tm.); PlSk l 5 (ovf. II. 753 a45); wdj bredden 4 fag, som ere 9 alne (1623). Tauber V; GH 98 not 6 (ovf. V. 56 a11).
2), se I.* 42 a (= holl berders. (udg 1665 VI. 127 b) ɔ: bræder).Brede, go. – sætte i omløb; HM 54 (ovf. IV. 939 a2). Jf for-, om-, over-, ud-, underb., en-, tvebredt.Bredere, se teglb.Bredt ved, se I.* 42 a. Jf Ark VI. 360; VII. 187.