BrusBrus, no. (sv brus) i nuv. bet.; saa som et veldigt vejr og bruus. Psd I. 370 a. – med et b. ɔ: med fart (iver)? om næringen en mand skal rejse med et bruus. TkH 28.Bruse, go. (fsv brusa) i nuv. bet.; Hub 1 (ovf. V. 10 a30). – fare frem, styrte løs; begynte i gaderne at skyde oc bruse. Heg 200; Satan stormer oc bruser saa saare imod den christne menighed. HemmP* II. 114; nu smigrer hun, strax blæss oc bruser hun (ɔ: lykken). SthL a 2v; Raun 59 (ovf. V. 138 b8). – skumme, gære; persekar skulle bruse met vijn most. Joel 224 (1607, 1647). – b. ud ɔ: løfte, sprede; bruser ud som en kalkonsk hane. DSt 1909 66. Jf sammenb.Bruseblæst, no. larmende blæst; den røde himmel storm og bruse blæst forkynder. Raun 21.Brusestorm, no. = bruseblæst; om den bruse-storm med himmel-regn bortdriver. Raun 21.Brusen, no. i nuv. bet.; Etym 481 (u. fremor); æstus, stor brusen i havet. Steph I. 63 a, 241 (u. fremitus). Jf havb. Vis mere +