DragDrag, no.
4); ville ey lenger stillen (ɔ: sagen) i drag, men den nu effterkomme. LyschC a 47; – naar det kommer i drav, kommer det i lav ɔ: bliver liggende. PSO II. 87.
5) (svd drag) fortsat bevægelse; Etym 1293 (ovf. II. 712 b53); NL 1844. Jf af-, be-, bække-, for-, fram-, hår-, katte-, krampe-, lang-, le-, ligne-, luft(e)-, låse-, meje-, om-, op-, over-, patte-, rund-, sam-, sav-, sen-, sene-, slå- (III. 879 b25), spyt- (IV. 81 a34), sværd-, ud-, vatn-, ægd.Dragereb, no. (sv dragrep) = dragline; (1554). Suhm* III. 309 (ovf. IV. 326 b15).Drage, no. draget (ovf. I. 376 b10) stykke kvæg; GH 11 (ovf. V. 105 a30).Dragelse, se af-, be-, for-, fra-, fram-, gen-, ind-, om-, op-, over-, sam-, sammen-, tilhobe-, tilminde-, tilsammend.Dragenhed, se efter-, langd.Dragerelag, no. lag af beskikkede dragere; Iep drauere, P drauere i drawere lagidt (1525). KD I. 357.Dragerepenning, no. betaling til en drager; fordre mere thil pramme eller wogenleye, dragerepending (1615). KD II. 603.Drageri, se kapped.Dræ[a]gtelig, se be-, en-, samd.