DugDug, no. Jf brun-, himmel-, honning-, mimmer-, nåde-, perle-, rødd.Duggerig, to. dugbringende; til maanen dugge-rig de marker opkurerer. Raun 71.Dugge, go. – lader falde dug; nar himmelen dugger nogitt (1601). NkS 351d (4°) o 5v. – vande; brynde att wande oc dugge haffuerne med (1601). NkS 351d (4°) e 2; som Apollo hand dugger ved vand sine lille, smaa vrter. LyschC a 54. Jf bed.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag