FjerdeFjerde, talo. i nuv. bet.; NdM V. 188 (ovf. I. 303 b nederst); han slo myn brodher i fierde stridh. Rkr e 4 (frgd. o. ovf. IV. 336 a46); (1615). Rsv* IV. 317 (ovf. u. dele, no. 4)). Jf fjarde. – thet fierde oc tiuge capittel. Matt 24 overskr. (1524), Luk (sst.); – thet fierde oc tiuffuende capittel. ApG (sst.). Jf ovf. IV. 403 a29 f; III. 395 b41.Fjerd(e)del, no.; for en halff tønde, for en fierdiell (1562). JS II. 149. Jf del(d). – 14 mil; (1687). KhS3 VI. 453 (ovf. IV. 779 a46). F(j)er(d)endel, no.
1) (sv fjerndel, mnt ver(e)ndel) fjerdedel; gisnede samme stæd fra os SO en fierden deel sydlig 8 mile. JJR 39.
2) mål for flydende varer; en hel pibe brændevin, holdt 68 ferendeler, er 2 oxehoveder 8 ferendeler. Wulff 220.Fjerdelektiehører, no. lærer ved fjerde klasse; Birch 465 (ovf. u. diskantkor). Jf lektie 3).Fjerdepart, no. (sv fjerdepart) fjerdedel; fierde part aff en fod. Dict; NL 1435.Fjerding(s)først(e), no. (sv fjerdingsförste) fyrste over en landsdel; Herodes en fierding først. Matt 141 (1524; 1607: fierdings første, jf Bunt* II. 139); ferdings første. Luk 31 (sst.).Fjerdingsgave, no. (æn fjórƀungsgjöf) fjerdedelen af erhvervet ejendom (som ejeren kunde bortgive uden arvingernes samtykke); (1529). DM3 II. 272 (ovf. IV. 334 b39). Jf ChrIVL arveb k 22: huer mand maa giffue fierdings gaffue aff det gods, som hand haffuer afllit.Fjerding(s)kar, no. fjerdingkar; halffanden skæppe oc it fierdings kar. BuntM* 49; – Etym 761 (u. modiolus); fierdingkar, ottingkar og halv ottingkar skal være giorte af egetræ. Fdg 10/1 1698 k 2 § 10; en tredie part af fierding kar i skatte-krav at ligne. Wiel VI. 183.Fjerdingmål, no. mål rummende 1 fjerding; et fierding-maal af kaaber. Fdg 10/1 1698 k 2 § 7, jf § 10.Fjerdingpund, no. fjerdingspund; fra halve skippund ned ad til et fierding-pund. Fdg 10/1 1698 k 3 § 3; 30/8 1687.Fjerdingskat, no. skat på en fjerdedel af skattepligtige? først en almindelig skat ... dernest en fierring skat. ChrIV 166 not. Fjerdingsskift(e), no. afdeling; fierdingskifft vdi menigheden, tribus. Dict. Jf skift(e) 2). Fjerding(s)tønde, no.; vb[rugelige] fierrings thønder (1646). Progr Herlufsh 1880 57.Fjerdingår, no. i nuv. bet.; saa nær et fierding aar, som var tre maaneder. HiørK c 9; ComO 315 (ovf. I. 552 b4); hand j det mindste huer fierding aar skal j bemelte ambt omreise (1690). GhA II. 280, 314; – the skulle bedes till lagheth i thw fardinge aar (1491). RoskS 45. Jf sp a27.