ForbisterForbister, to. = forbistret; da klappede hver mand sin skiold og saae forbister. Wiel XI. 499. Mulig dannet efter rimordet, se ovf. IV. 502 a47.Forbistret, to., se I.* 61 b.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag