FriFri, go.; thendne werdens børn frijer oc lader seg frijde. Luk 2034 (1524). Friere, no. (sv friare) i nuv. bet.; VdS 66 (ovf. u. afsige 3)); haffver nødt en bondis daatter att lade sig wie wed hendis frier (1639). DM4 IV. 188; PSO I. 79 (ovf. III. 624 b53). Jf kvinde-, medf. Frierfod, no. – på f. (sv på friarefot) ɔ: som frier; lad mig gaa paa frier fod. TK 66. Frierskab, no. frieri; at de icke forhaste dennem med deris frierskab oc gifftermaal. HelvP 1634 a 4v.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag