GedGed, no.; ÆB ovf. anf. st.; CPV (u. capra); MP 238; Etym 172; (1541). DM IV. 287 (ovf. I. 484 b11). Jf hoppe-, reppe-, rå-, skog-, spring-, sten-, strippeg.Gedeblad, no.; se ovf. III. 806 a40-1. Lign. navne i fl. spr., jf Nemn II. 441-2.Gedegalde, no. (fsv getagalle) i nuv. bet.; tac gedæ gallæ oc drøp i øren. AM 187 3411.Gedehams, no. i nuv. bet. (vespa crabro); 2 Msb 2328 (ovf. IV. 563 b21); se ovf. II. 19 a39-40; PlH f 3v (ovf. II. 309 b4); Wiel XI. 470 (ovf. V. 144 b26); – hvamsen, gedehvamsen hvemser, humser. ComO* hh 7. Jf hvams.Gedehjord, no. (fsv getahiordh) i nuv. bet.; dit haar er lige som en gede hiord. Højs 65 (1550, 1647); Etym 899 (u. pecus); ey heller mindre gavn af geede-hiord da kiendis. Raun 69.Ged(e)hjurde, no. gedehyrde; MP 173 (u. caprarius); – geedehyrde. Etym 172; Steph I. 281 b.Gedehorn, no. (isl geitarhorn) i nuv. bet.; AM 187 348 (ovf. u. fulde).Gedehus, no. (isl geitahús) gedehus; Etym 172 (u. caprile).Gedehår, no. (isl geitarhár) i nuv. bet.; AM 187 2617 (ovf. IV. 194 b52). – ved trolddom; pluckett ett gede skind ij tusijnde diefflers naffwn, oc same gedehor brennde the wdj puluer, oc thet gaff hund HS att driicke, wdj øll, paa thett att hand icke sculle were wred paa hennde (1543). Stbb 73 - 4. – nedhængende lok? da de brugte gedehaar i panden. PSO II. 157.Gedekløv, no. (fsv getaklöf) gedeklov; brent gedemøg oc gedekløffue oc gør lwd aff den asken. CPL 1v. Jf kløv (II. 548 a19).Gedekød, no. i nuv. bet.; thæt getæ køt, thær siuthær. AM 187 145, 443.Gedelunge, no. i nuv. bet.; er det en qvindis person, da en gedelunge. ålbL 125. Jf ovf. V. 150 b42-3.Gedemilt, no. i nuv. bet.; getæ milt stect a eeld. AM 187 1326.Gedemjølk, no. (fsv getamiölk); CPL 25 (ovf. IV. 780 b38). Gedemøg, no. gedeskarn; AM 187 5825 (ovf. I.* 52 b5); CPL 1v (ovf. l10); saa giedemøg, der effter kuklim (1601). NkS 351d (4°) j 3v.Gedenatur, no. lighed med geder; som haffuer gedenatur, er aff gedeslect, som de, der ville altid krybe eller lucter ram. Etym 522 (u. caprigenus).Geddepande, no. rynket pande; ComD § 245 (ovf. IV. 873 b52 = l frons caperata). Jf t geiszstirne.Gedeskarn, no. (fsv getaskarn) i nuv. bet.; thæt samen [samme] gør getæ skarn. AM 187 5819. Ged(e)skind, no. (isl geitskinn) i nuv. bet.; (1543). Stbb 73 (ovf. l1); Etym 172 (= l caprina pellis); 1000 geedskind. TR a 4.Ged(e)sti, no. i nuv. bet.; MP 174 (u. caprile); – Etym 172.Gedeståld, no. i nuv. bet.; der skal ey mindre flid paa geede-stold anvendis. Raun 69. Jf stald.Gedetunge, no. tungen af en ged; man gømmer eij wel gwldh vndher geddæ twnghe. PL** I. nr 556 (= l lingula caprina).Gedetælg, no. (fsv getatalgher) gedetælle; AM 187 3613 (ovf. II. 244 a26). Jf ta[æ]lg.Gedeuld, no. (fsv getaul) i nuv. bet.; naar mand tretter om geedeulden (ɔ: om det, som intet betyder). PSO I. 451. Jf Horats, Ep I. 1815: alter rixatur de lana caprina; GrimmW: geiszwolle.