GranaderGra[e]nader, no. (sv granadör, fr grenadier) soldat, der kastede håndgranater, s. i særlig udvalgt afdeling; granadier. ChrVS 140; – ieg med magt maatte slaae mig igiennem grenadiererne. Æreb 200; een af vores grenadiers, som hand stod paa sin post (1707). KD VIII. 7.Granat, no. (fsv granat, ml granatus)
1) ædelsten; smaragdws oc granathe the stodh ther. RD I. 210; DM IV. 350 (ovf. V. 34 a36).
2) frugten; granater muster-riige. Hex 119; malicorium, skallen af granat. Steph I. 144 a (= granat-skaller. sst. y 4).
3) hult projektil; hvilcke ny inventioner hand hafde af fyrkugler og granater. HiørK c 12, h 2v (ovf. V. 212 b8); AB II. 392 (ovf. IV. 247 b24); KC b 3 (ovf. IV. 81 a14). Jf handg. Granateblomster, no. (holl granaatbloem) cytinus hypocistis; Dict (= cytinus). Jf Nemn I. 1369. Granatkærne, no. (sv granatkärna) kærne af en granat (bet. 2)); Steph I. 144 (= acini). Granatskal, no.; se ovf. l29.Granatesten, no. = Dict (= carbunculus). Granat(e)træ, no. (sv granatträd) punica granatum; MP 259 (= malus punica); Dict; FD 280 A. Granatæbletræ, no. (sv granatäpleträd) = granatetræ; FD 280 A.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag