GrebGreb, no. – håndelag; som er saa konstrijg paa grebit. SkP 444.
2) spand (mål); 2 stene dertil (ɔ: til møllen) paa 14 greb (1668). JS3 III. 167.
3) (fsv grep) greb (gaffel); PL nr 46 (ovf. II. 97 a41); TV 113 (u. furca fimaria); SmdL 391; NkS 351d (4°) f 7v (ovf. V. 343 a35); – PSO I. 328 (ovf. I. 703 a3). Jf hår-, til-, vatng.; forgrebs; grib. Grib, no.
1); SortS 27 (ovf. III. 511 a35).
4); – HiørP f 3v (ovf. III. 524 b45).
5); VdSv fort a 5 (ovf. IV. 595 a38). Jf fagn-, hand-, hof-, jærn-, kårde-, lære-, maler-, mis-, på-, rib-, ræve-, sinde-, små-, soldater-, æreg.Gribsk, to. rovgærrig, gridsk; gribsk a grib. PG 378. Jf FeilbO: gribs.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag