GåsGås, no. – gøsinne kieger. DgF III. 528 a (= gaassen. sst. 519 b), jf s 395 a11. – g. flugt som varsel, se HWR 46 i r. (ovf. u. anrøre 3)). – til II. 110 a6 jf bløde 3) (jf ovf. V. 116 a41). – i udtryk om (indbildt) klogskab; veed, hvormed gaasen pisser. PSO I. 378; – hwor met tw vesth ath gasen skal piissæ. Dyrerim 34. Forkl. sst. 112 synes mig tvungen. Hwor met = hvorhos. Lign. udtryk KokO nr 263; FeilbO I. 528 a10. – hverve g., se ovf. III. 317 a7. – rive hovedet af g., se ovf. III. 606 a26. – gå til gilde med g. ɔ: drikke vand; Ciegler indl f 4v (ovf. III. 445 b52, flgd. o.: at slucke tørst gæster hand post oc kilde). Jf gåsevin ndf. – enfoldig kvinde; PSB 181 (ovf. II. 440 a24); Helt 221 (ovf. IV. 144 a6). – Jf avred-, bald-, bom-, grav-, grå-, hvide-, kejl-, klinger-, kors-, s Mortens-, ring-, rå-, trappe-, tåbe-, vildg., spansk g.Gåseavre, no. = gåsehavre 1); 1 skippe gaase aure (1658). DM3 VI. 175. Jf avre (også V. 53 b28).Gåsebryst, no. (sv gåsbröst) i nuv. bet.; gåsebryst til almanak, se DV IV. 280. Jf FeilbO I. 527 b40.Gåsedun, no. i nuv. bet.; TR 27/5 1686 38 (ovf. V. 192 a2); SortSk 2 (ovf. u. bortsnibe).Gåsefalk, no.? gaasefalcker. ClN 123; DSt 1909 62; sst. not 12: maaske = gaaseørn ɔ: havørn; mulig = isl gáshaukr ɔ: duehøg, jf Fritzner2 art. slutn.Gåsefedt, no. i nuv. bet.; gaase-fit hun ogsaa hitter i det skriin. Wiel VII. 221.Gåseflok, no. i nuv. bet.; AB II. 228 (ovf. I. 577 b1).Gåsehjord, no. i nuv. bet.; som mand til marckedet kom med en gaase-hiord. Skd 40.Gåsehoved, no. i nuv. bet.; gaasehoveder har liden hierne. PSO I. 59. Gåsehær, no. gåseflok; Wiel VI. 150 (ovf. IV. 518 a34). Gåseister, no. (fsv gasaister) fedtet i en gås; smøriæs mæth gasæ istræ. AM 187 107; suine ister, gaase ister. SmdLb I. 28v; III. 17. Gåsejagt, no. i nuv. bet.; haffde kong Vielfraatz ickun en eniste gang seet Mickel paa gaase-iact. SkR ll 4v.Gåsekra[å]s, no. (fsv gasakras) gåsekråser; truncelli, gaase krase. Etym 1361 (Steph I. 136 b: gåse krås); – Helt 221 (ovf. IV. 144 a7). Jf kras(e). Gåsekurv, no. (t gänsekorb) kurveflettet gåserede; gaase kurff eller rede. Etym 677 (u. loculamentum). Gåsekæk- ken, no. gåsens lyd; til en erindring om denne gaasekiekken. BrunsmK 127 (flgd. o. ovf. IV. 954 a15).Gåsekød, no. (fsv gasakiöt) i nuv. bet.; (1611). Progr Herlufsh 1880 (u. dalbag); gaase-, høns- og lamme-kiød. SF 20; en tønde gaasekiød eller kraas. TR** b 1v.Gåsemøg, no. gåseskarn; gaassemøg oc endemøg er jorden skadelig (1601). NkS 351d (4°) j 3; – skal mand tage gøsemøg oc blande det met Lissebons olie. SmdLb IV. 19.Gåsenæb, no. i nuv. bet.; som holdt imellem laar den blege gaasenæb. DV IV. 279. Gåsepen, no. (sv gåspenna) stilken (posen) i en gåsefjeder; SmdLb I. 2 (ovf. V. 115 a37). – fjederpen; din gaasepen dog immerfort poete titel mister. Reenb II. 111. Gåsepind, no. fjederspire af en gås? HübB 267 (ovf. I. 471 a2). Jf pind 2). Gåserede, no. i nuv. bet.; Etym 677 (ovf. s 394 b53; Dict: gaaserede). Gåsesag, no. sag (strid) vedrørende en gås; Helt 221 (ovf. IV. 144 a1).Gåseskrig, no. (sv gåsskri) i nuv. bet.; Etym 226 (= clangor anserum). Gåsesok, no. huden af en gåsefod; fik de røde gaase-sokke at læge tæerne for frost paa Kirsti kokke. DV IV. 280. Jf FeilbO: gåsefod; sok(ke) 2) ovf.Gåsesteg, no. i nuv. bet.; da aad vi gaase-steg. Helt 221.Gåsesti, no.; reffuen [ligger] y gaasse-stye. DgF III. 669 b; GH 196 (ovf. IV. 367 a9); BrunsmK 127 (ovf. II. 695 a23).Gåsetunge, no. løvetand (leontodon taraxacum); FD 203 A (= dens leonis).Gåseurt, no. 1) potentilla anserina; SmdL 363 (= potentilla); stor røllicke, liden krybendis gaase-vrt. FD 168 A; Kyll 129; ComO § 134 (= l anserina). Jf JT 182; Nemn II. 1051. 2) bellis perennis; Dict (= magnum millefolium); Kyll 14. Jf JT 33.Gåsevid, no. ringe forstand; KV 1v (ovf. I. 348 b4). Jf s 394 b13. Gåsevin, no. (sv gåsvin, t gänsewein) vand; gaasse win schall bliiffue thenn beste dryck for enn partt wdj winther (1563, Fr Jessen); hannem smager bedre hans gaaseuin end alt den, ieg lader hente fra Rhin. SthL c 3; ieg giorde ther aff fulld gott itt maall, ther tiill hyn klare gaasse winn. Kv v 2081. Jf ovf. II. 430 b22.Gåsevinge, no. (fsv gasavinge) i nuv. bet.; Etym 912 (u. peniculus).Gåsøjet, to. havende små øjne; Dict (= ocella; Etym 836: smaaøyet).Gæslingbarn, no. = gæsling; har hun (ɔ: gåsen) dermed giort sit testamente for hendes giesling-børn. DV IV. 279. Vis mere +