HageHage, no. (fsv haki) – i nuv. bet.; Etym 1461 (ovf. II. 70 a11), 64 (u. ansa); Steph I. 230 b; hagerne, som laternerne henge udi (1652). JS3 II. 367. Jf barse-, brand-, brønd-, buxe-, båds-, bånd-, dobbelt-, dør-, eld-, flinte-, foster-, fyr-, gjord-, guld-, hanke-, hisse-, hyrne-, kobber-, krigs-, lang-, mike-, mur-, musket-, opholds-, ror-, slet-, spænd- (IV. 50 b36), spær-, stjært-, storm-, svingel-, takkel- (IV. 301 b27), tel(le)-, vinkel-, æbleh.Hagemester, no. befalingsmand ved hageskytter; H haghemester (1441). KD II. 70. Jf busse-, stykm.Hage, go. Jf ih.Haget, se tveh.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag