HarmHarm, no. 2) vrede; Ps 854 (CP, ovf. I. 640 a4); VdS 33 (ovf. IV. 333 b16); RsH e 2v; Etym 946 (ovf. V. 360 a31, 327 b37). Jf bonde-, helved-, hjarte-, sjæleh.Harmfuld, to. (fsv harmsfulder) i nuv. bet.; hvor udaf kong O blev gandske gridsker og harmfuld. VdSv 148.Harmebrusten, to. værende ved at briste af harme; at min fiende maa harme-brusten see der paa. KS II. 193. – Jf ovf. I. 271 b15.Harmhjærtig, bio. på en bedrøvelig måde; Sat 26 (ovf. V. 185 a19). Vis mere +