HusHus, no. – flt.; huse. PG 167. – holde h. (sv hålla hus) a) føre hus, bo; Bunt* II. 208 (ovf. V. 416 b5); hver den, som holder huss, hafver hustru, børn oc hussgesinde. ålbL* 106; den store længe, som slotsherren holder hus paa. HT8 I. 433 not. – leve (holde måde?); VdG b 7v (ovf. u. forbraske). – b) handle ilde, husere; wi øffuede lyst oc gammen emeden wi saa hulde huss tilsammen. Heg 204; Hex 155 (ovf. IV. 30 b13); Wiel X. 429 (ovf. V. 132 b49). – i h. ɔ: hjem (i hænde); lykken hannem nok aff sligt i huuse bar. Bornemann, Ligpr o C Schøller 352. – til h. (t zu haus(e)) ɔ: hjem; NyrS I. 28 (ovf. IV. 46 a27); ÆdS 138 (ovf. I. 356 b4); Lysch 225 (ovf. I. 503 b11). – bolig; Dict (ovf. V. 317 b20). – himmeltegn; til soelen faar oppaa dend bliant blanke stie sex huuse vandred om. DP 6. Jf GrimmW: haus II. 12. – Jf adel-, arm-, arrest-, arve-, avdiens-, bager-, bartskær-, bede-, ben-, bing-, blomster-, bols-, bold-, bonde-, borger-, brikke-, brudlops-, by-, bød(i)ker-, bøn(e)-, danse-, dej(e)-, desmer-, dobbel-, dom-, dranker-, dug-, du(v)e-, døde-, ermede-, fade-, fange-, fiske-, fiskkristal-, fisker-, flaske-, flyde-, flæske-, foder- (V. 262 a30), forsamlings-, frid-, fru(g)erstuve-, frø-, fugle-, gavl-, gede-, get-, gild(es)-, glas-, græde-, guds-, gyde-, gæste-, herberge-, herberger-, heremite-, herre-, hevl-, hjule-, holds-, honning-, hund(e)-, hvile-, hyrne-, hytte-, hønse-, ind-, isæt-, jord-, jærn-, kalent-, kalk-, kamme-, kapitels-, kid-, kirke-, klang-, knep-, kniv-, knul-, kommune-, komødie-, koninge-, korn-, kride-, kryds-, kræmmer-, kræve- (II. 619 a13), kul-, kvæst-, købsted-, lade-, lang-, lege-, ler-, lie-, liv-, mag(s)-, magasin-, møl(le)-, møller-, mønt(e)-, næse-, nød- (III. 265 b21), offer-, orm-, pak-, papegøje-, penne-, pest-, pibe-, pomerans-, port-, post-, posteg-, proviant-, præste-, pulver-, ra(de)lings-, rasp-, retter-, ruffer-, ryst-, råd-, røg-, sal-, sal(le)pe(j)ter-, salt-, sang-, sax-, segl-, senge-, sise-, sjug(e)-, sjæle-, skede- (III. 775 a53), skide-, sk(v)alder-, skytte-, skøg(j)e-, slagtere-, smid(j)e-, sni(g)els-, sode-, spadser-, spinde-, spise-, stakkels-, stam-, stege-, stok(ker)-, stude-, sukkere-, svog(e)l-, sæde- (IV. 263 a16), sønder-, tallerken-, te-, tegl-, told-, tom-, tromme-, trompe-, trældoms-, tugt(e)-, tvær-, tyg-, tævernes-, ud-, vagt-, varde-, vasker-, ved- (IV. 763 a4), vegjer-, venne-, vin-, vinkel-, vinter-, visel-, vox-, våben-, vån-, værk-, værts-, væver-, yvested-, æble-, øl-, ølkoneh.Husage, go. køre hjem; huussagte 1 les (1569). HübB 358. Husarbejde, no. (t hausarbeit) arbejde i hjemmet; husarbeyde forsømmis. PlD** 28. Husbedrift, no. husgærning; til ald huusbedrifft. TkH 2. Jf bedrift 1).Husbehov, no. (sv husbehof) brug (forbrug) i h., forsyning til et h.; som wi haffue till forrad oc husbehoff. NkS 351d (4°) b 2v, e 8, q 6; hussbehoff, gods oc hawe, familiaris res. Dict; hver tønde malt, som bliver mahlet enten for bryggere eller til husbehouff. TR** g 2; Fdg 20/12 1662.Husbehøring, no. = husbehov; att bruge till stegerssitt oc anden husbehøring (1601). NkS 351d (4°) e 2. Jf beh. 1).Husbesvær, no. møje i et hus; glæd' oc huus-besvær de plejes altid best. TkH 121.Husbesværing, no. byrde for et hus; foruden anden idelig husbesværing og omkostning (1660). KhS5 III. 677. Jf bes. Husbjælke, no. (mnt husbalke) bjælke i et h.; (1632). DS V. 192 (ovf. V. 475 a35).Husbog, no. (t hausbuch) 1) dagbog? det gamle skatte register, som er indført i min huusbog (1654). KhS II. 179. 2) bog til familielæsning; KP (jf Bibl Dan I. 284).Husbygning, se husbjugning.Husbærer, no. snegl; naar huusbæreren begynder sig at klimme op at den unge plantis qvist. GH 119.Husfader, no. (sv husfader) i nuv. bet.; viste en hussfader, naar tiuffuen vilde komme. Vinstrup, Det euige liff c 4v (= Matt 2443; 1524 og flgd. overs.: hussbonde); det holder jeg best for en huussfader at være. Holst IX. 27; alle og en hver huusfædre eller huusmødre. Fdg 23/7 1689 § 12.Husfejde, no. kiv i h.; wfred oc husfeide. Husf b 2; wenighed oc hussfeide. sst. (1634) x 7v.Husfoged, no. (fsv husfoghate) hushovmester, forvalter; 1 Msb 152 (ovf. III. 652 a25); hand er den hussfogit, ved huilcken herren for vingaarden skal kalde arbeiderne frem. Vinstrup, Det euige liff e 4v (jf Matt 208); MP 51 (u. oeconomus).Husfogederi, no. stilling som husfoged; Etym 838 (u. oeconomia). Jf fog(e)deri.Husfornødenhed, no. = husbehov; ingen maa brygge selv til sin egen huusfornødenhed (1687). LA 277, 433; maa brygge øl baade af kakkelovns og brunt malt til got folkes huusfornødenhed (1718). KD VIII. 462-3.Husfri, to. havende fri bolig; J plichtsfoget er husfry (1620). KD I. 599. Jf sv husfritt, bio.Husfredbrøde, no. = husfrid (1); hoc delictum sit husfret bröthe. GhA V. 40.Hustruløs, to. ugift (om en mand); Dict (= agamus ɔ: ἄγαμος). Jf husbondel.Husfæstning, no. det at fæste (leje) et hus; haffue forbrott theres breffue paa hwsfestningen (1477). DM II. 21.Husgavl, no. (isl húsgafl) gavl på et hus; westen weth hans hwsgawel (1472). KD I. 206, 599; Dict (u. frontispicium); haffuer ladet biuge min grundmuret huusgaffuell ind paa deris grund (1640). KD VI. 230.Husgeråd, no. 1) (sv husgeråd, t hausgerath) bohave; ald eiendom med husgeraad (1561). DM5 IV. 80; Etym 1253; (1699). Skeel 81 (ovf. IV. 366 b53, 588 a22). 2) husvæsen; bondefougdens hustru skall were hans medhielpere wdj husgeradt (1601). NkS 351d (4°) g 5 (= l in re familiari. udg 1594 60). Husgerådskarl, no. karl til hjælp i huset; der hand sagde noget til en aff huuss-geraads karlerne. Jm 197 not 2).Husgerådsmand, no. mand til hjælp i huset; bleff en aff huussgeraads mændene paagreeben i tyffweri. Jm 206 not 2).Husgud, no. (sv husgud) i nuv. bet.; MP 7 (u. lares); Etym 628 (ovf. II. 107 a20); Steph I. 10 a.Husgærning, no. i nuv. bet.; giorde almindelig hussgerning som en anden pige. Tdm III. 34.Husholde, go. (sv hushålla, t haushalten) føre hus, bo; wdi schriffuerstuen, som forpactern huusholder (1679). Herreb 53. Jf ovf. V. 482 a4. Husholderinde, no. (t haushalterin) husholderske; Eua skulde være Adams husholderinde. NPD* h 2v.Husholderske, no. (sv hushållerska) i nuv. bet.; det varede hun paa som en tro hussholderske. VdIG c 5; SS I. 17 (ovf. u. fadeburske); lærde kvinder, ulærde huusholdersker. PSO I. 203.Huskapel, no. (sv huskapell) i nuv. bet.; MP 15 (u. lararium).Huskede, no. utilfredshed med sit hus; i saa megen glæde, at vi aldrig kand faa huuskeede og hiemleede. HenrW III. 303. Jf kede.Huskok, no. kok for tyendet (på et slot); (1580). KD IV. 643 (jf herrekock. sst. 644).Huskrig, no. (t hauskrieg) strid i hjemmet; wfred oc huskrig vdi ecteskaff. Husf b 2v. Huslejeskat, no. skat af udlejede lejligheder; huus-leje-skat. Fdg 23/11 1699 § 5.Husløgblad, no. blad af h.; hussløgblade døder skadelige kuorn orme (1601). NkS 351d (4°) s 4.Husløgos, no. saft af husløg; HH 102 (ovf. II. 103 a12). Jf os.Husly, no. i nuv. bet.; kost og huuse-ly. AB II. 434. Huslægedom, no. husråd (til helbredelse); at hun acter smuct oc mindis om huusslægedom. Holtzm 24. Husmandskost, no. (sv husmanskost) tarvelig kost; at hun sig nøye vil med jaufnlig huus-mands kost. SP a 2v.Husmoder, no. (sv husmoder) i nuv. bet.; Fdg 23/7 1689 § 12 (ovf. V. 483 a26); udi børnehuset skal være een huusfader og een huusmoder (1708). KD VIII. 64.Husmysling, no. muskel, der drager øjet indad. M. Jf elskovsm. Husmønning, no. tagryg; M; NL 227 (u. culmen). Jf mønning.Huspatron, no. skytshelgen; hvo sig en huus-patron og afgud søge skal. Wiel IX. 367. Jf patrone.Husperle, no. perle i et hus; de skiøne huuss-perler oc ecteqvinder. Holtzm 82.Huspostille, no. (sv huspostilla) prædkensamling til husbrug; Tdm ttbl; kort huss- oc skibsspostille. Bibl Dan I. 5109.Husprædiken, no. prædken i hjemmet (ɔ: klosteret); vdi vore husspredicken skulle der offte tracteres om vor egen fornectelse. Hasenm f 1.Husrad, no. huslænge. M.Husregimentestand, no. dens stilling, der har h.; Jesus være deres Jesus i husregimente stand dennem at frelse fra alt ondt. TT** VI. 584.Husrum, no. (isl húsrum) i nuv. bet.; her er gandske føye husrom att legge thett vdj. DM5 I. 360; Etym 189 (= cavum ædium).Hussejerværk, no. ur i et h.; den moodig hane, det huus-segrverk. Hex 212.Husskik, no. ordning (udstyrelse) i et hus; er dog intet mod vor herres huus skik oc herlighed. Hex 3v i r., nn 2v.Husesmed, no. (isl húsasmiƀr) bygmester; en gorth ligendes syndhen weth husse smethen (1476). KD I. 210; II. 137.Hussnegl, no. snegl med hus; Dict (= limax).Hussol, no. sol i et h.; der dendne huus-soel nu formørkedes for S. PAR 123.Hussorg, no. (t haussorge) omsorg for husvæsenet; som vaare forhindrede met agre oc hussorge. Tdm III. 90; jeg er ene om al hussorg (1660). KhS5 III. 676.Husspær, no. tagspær; Etym 1330 (u. tignum).Husstolpe, no. stolpe i et h. (hjørnestolpe?); fran den nørre husstolpe ... oc fran then hwsstolpe nest gaden (1472). KD I. 206; at maatte jordgrave deres husstolper. KB II. 156; M.Husstraf, no. straf i h.; enhuer udi sit huus viide derhos sette med penge eller huusstraff (1643). Rsv* IV. 365.Hussæd, no. (sv hussed) husskik; hussæd, klædedract, spissning. VdV fort b 1v; træde ind i paffuens sal oc besee hans hussseed. VdP fort b 1v.Hustjenere, no. (fsv husthiänare) mandligt tyende; skulle hwsstiænere were sine hussbønder hørsomme. TSd 33v; MP 51 (u. minister); din siæl skal elske en forstandig husstienere. Jes Sir 722 (1607, 1647).Hustjund(e), no. hustyende; hosbonde eller hustru, hustiund. PlD** 26; tillholde hustiunden att faa sitt moltidt wed køckenen eller fyrsteditt (1601). NkS 351d (4°) g 2v, b 6v (ovf. V. 122 b22); – hand er døbter oc alle hans huussthyng thend ene met thend anden. ApG 1633 (1524).Hustoft, no. (isl húsatopt) husgrund (og nærmest liggende jord); kende seg wedh husstofft, agger och eng (1518). SRD VIII. 97; M. Hustrætte, no. trætte i et hus; huus-tretter vare ej længe. PSO I. 450. Hustrøst, no. trøst i hjemmet; af den hensovede mands navn og ære berede sig en daglig huustrøst. HenrW II. dedik a 4.Hustømmer, no. tømmer til husbygning; maa huus-tømmer huggis. Fdg 12/5 1683 § 3.Huseven, no. den, der holder af sit hus (af at være hjemme); en skiold-pad, huuse-ven. TkH 200.Husvild, to. (fsv husavilder) i nuv. bet.; (1569). ovf. II. 305 b33; saa værdig en giæst bør at huses og ikke være huusvild. HenrW II. 63; at Christi ledemod skal husevilde gaae. DV IX. 660.Husvogter, no. husstyrer; kalder Paulus quinderne huss voctere. NPD d 7v (jf Tit 25: οἰκουρούς, ovf. II. 304 b39). Husæring, no. (t hausähren) forstue? befands atskillige stycker baade i bygningen, hussæringen. KP g 7.Huse, go. 3) (isl húsa) give husly; DoB 56 (ovf. u. fridløs); Rsv* IV. 33 (ovf. II. 218 a7); Web 111 (ovf. V. 251 a20); (1643). Rsv* IV. 483 (ovf. II. 887 b12). Jf omh. Vis mere +