HykkelartHykkelart, no. (t heuchelart) hykkelsk væsen; sireners hykkel - art. DP 11. Jf art 1). Hykkelhytte, no. bolig, hvor der hykles; mit reise-tøy at flytte fra denne hyckelhytte. Thrane 21. Hykkelkloster, no. kloster, hvor der hykles; pillegrimen begiver sig i et hyckel-kloster. Thrane 18.Hykkelros, no. falsk ros; nogle wforskyldte præconia oc hyckelroess. ArøbPs fort a 3 - 3v. Hykkelstank, no. lugt af hykleri; at ingen hyckelstanck skuld efter hannem staa (1702). DSt 1909 44. Hykk(e)l(i)sk, se hyklisk.Hykle, go. (t heucheln) i nuv. bet.; Gal 213 (1550, ovf. IV. 988 b49); hvo nu kand hyckle best. KragR b 7; – høykle alsom mest met messer. T 125. – smigre; paa det de kunde hyckle faar den frauerindis som faar den neruerendis. Visd 1417 (1550, 1647); den meste part vilde icke bide ræffuen, men hycklede for kongen. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn II. 67.Hyklenik, no. falskt (venligt) nik; du Joabs hykle-nik. DP 11. Jf 2 Sam 209; ovf. II. 82 b50.Hyklepen, no. smigrende pen; de gode skrivere, som ville Svensken føje med deres hykle-pen. AB II. 434.Hyklevant, to. vant til at hykle; de hvide ravne mand hos kongen ikke hører, det hyklevante folk. Wiel IX. 342.Hyklerhund, no. falsk hund; du hyckler hund, hui bider du mig. SkP 621.Hyklermund, no. falsk mund; Naur l 4 (ovf. V. 464 b1).Hykleri, no. hunk. (∾ t heuchlerei); Corv II. 67 (ovf. II. 350 a6-8). Hyklersk, to. (t heuchlerisch) i nuv. bet.; suæckis det førige hycklerske venskab. SkP 656; Urfé I. 9 (ovf. II. 54 a9); SkR mmm 1v (ovf. V. 43 b4). Vis mere +