IsIs, no. hank.; dend iss hand voxte saa manggeleed. LyschG m 1; isen hand dreeff. sst. y 1. – gange på is ɔ: give sig af med; haff ej dermed at giør' oc gack ej paa de ise. TkH 184. Jf agern-, driv-, dråb-, fru(g)e-, kampe- (II. 477 a20), skrog-, suppe- (IV. 203 a40), syndeis.Isbeflettet, to. sammenflettet ved is; iisbeflettet hovedlok [skal] gaae løs i varme stue. DDk III. 183.Is(e)bjærg, no. (fsv isbiärgh) i nuv. bet.; iissbierge, som komme flydende fra Grønland. Deb 21; – om naade-straaler ey optøer det iise-bierg. DV IX. 658.Isbrod, no. hestebrodde. M. Jf sv isbrodd; brod 2) ovf. V. 139 a43. Is(e)brud, no. 1) (isl ísbrot) isstykke; som de haffue reist offuer isen, da ere de hoffuetkulds nedfalden imellem saadane isebrud. VdS fort 33. 2) opbrud af is. M.Isbrodtid, no. tid, da isen bryder op; om vinteren udj iisbrod tider (1676). KhS4 V. 737.Isdjunge, no. isstykke; saa mangen issdiunge, som fast oppaa skibene reeffue. LyschG l 4. Jf d(j)unge.Isdråbe, no. dråbe fra en istap; stilla, draabe, som drypper aff husegle, iisdraabe. Etym 1231.Isfarvet, to. i nuv. bet.; Hex 157 (ovf. II. 429 a2). Isfrost, no. = isfald, se d. o.; NL 521.Isfugl, no. (sv isfågel) i nuv. bet. (alcedo ispida); Etym 553 (u. halcedo); Steph I. 118 b; – issfogel. MP 251.Isglas, no. 1) klar is; KK a 3 (ovf. I. 158 a16). 2) marieglas. M. Jf fru(g)eis.Is(e)grå, to. (sv isgrå) grå som is; ey alder, ey aar, ey iissgraa haar. Nested, Menniskis død. Afmaling e 4v; luften afkaster sit isegraae skiørt. DV IV. 276.Iskiste, no. kiste til opbevaring af is; (1564). NdM V. 64 (ovf. I. 18 a19). Is(e)kold, to. (isl ískaldr) i nuv. bet.; Etym 507 (u. gelidus); JDM i 9v (ovf. u. forkøle); Ammonis kilde-spring er iis-kaald. Hex 110; – har isekold glæde med fyrighed kyst. KS 167.Is(e)kule, no. kule til at gemme is i; iisskulen ligger der strax hos. Holst IV. 53; – kolde hierte, iisekule. KS 116. Iskælder, no. (sv iskällare) i nuv. bet.; M.Island, no. (isl Ísland) i nuv. bet.; vesten fra Norge ligger Issland. VdS fort 32; Hirds fort a 2v (ovf. V. 336 a31); det er altid siden kaldet Island. ClN 155. Jf Sax II. 29.Islandsk, to.; then islandske low (1561). KhS VI. 180; en islandsk chronologia. ClN 155; som hand til lykke fandt udi en islandsk hose. Helt 181. Jf islændisk.Islænder, no. i nuv. bet.; sloe de Islender kongens lænsmand ihiel. Hvf IX. kk 1v; Islenderne haffue værit stormodige folck. ClN 168, 163. Islænding, no. = Islænder; hafde giort vise om Isslendingerne. ClS 99; den store spot oc nijd, som Islendingerne hafde giort hannem. sst. 128 (= Íslendinga(-ar). Jónssons udg I. 253, 316).Isløb, no. overflydende vand, der er frusset; RFII 195 (ovf. III. 813 b28).Isregn, no. (sv isregn) isslag; Steph I. 50 a (u. gelicidium).Isskodde, no. isflage. M; – under ankringen kom en isskodse for bougen. BlT* 1895 nr 136 sp 4. Jf VSO: iisskaasse; holl ijsschots; FeilbO: isskode.Isslag, no. i nuv. bet.; LyschG* 72 (ovf. V. 460 a19); Etym 135 (ovf. II. 428 a43); Hex 78 (ovf. III. 216 b42).Iseslot, no. slot af is (ɔ: let forgængeligt s.); lad være, det du kand paa gunst og yndest bygge et synlig iise-slot. DV IV. 298.Istap, no. (sv istapp) i nuv. bet.; som frossen ise-tap. Naur f 2v; NL 1758.Isetappind, no. istap; ise-tappepind foruden hænder brydes. Naur q 1. Ise, go. (fsv isa) hugge is op (for at få åbent vand); Hvf VIII. 279 (ovf. II. 283 a41); IX. x 3v; Hiør e 7v (ovf. IV. 750 a2, 891 a18). Jf ind-, opi.Iset, tm. (isl ísaƀr) fuld af is; vor Norden-søe dend ey saa iised er og kold. KSB a 3.Isne, go. i nuv. bet.; M; blodet iisned. OR 103. Isning, no. (fsv isning) det at ise; det fornødene mandschab til jiszningen commandere (1690). GhA II. 289. Vis mere +