KlangKlang, no., ik. (∾ fsv klang) i nuv. bet.; saa tæncker hand om det klang, hvor fra den kommer. ålbL* 127. – fk.; SortS dedik 4v (ovf. V. 119 b11); PG 137; sv klang hank. – Psd I. 372 b (ovf. V. 220 a38); AB I. 10 a (ovf. I. 419 b2). – Jf diskant-, fugle-, tromete-, trompe-, ørek.Klanghus, no. klokkehus; klanghussitt stander paa fald oc er ingen klædning paa di trii sider (1635). JS IX. 35.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag