KnagKnag, no. (sv knak); den hele himmel skal med ett weldigt knagh forgaa. TVd 15v.Knage, go.
2) knage, knække (uvirk.); RD II. 18 (ovf. V. 172 b42); Tdm I. 6 (ovf. IV. 74 a27); KS 175; DP 8 (ovf. V. 462 b51, 416 a18).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag