KropKrop, no.; – ik.; RD II. 220 (ovf. II. 847 b12). – flt. ; RD III. 713 (ovf. III. 42 b2; = kroppe. CP V. 496). 2) menneske. ÆdS 49 (ovf. I. 657 a14); en hob fantaster oc wgudelige kroppe. Melanchthon, Loci v ålborg fort c 3; tilforn har hand været en guds forgaaen krop, men nu er hand et got sælle skind. Rhet 17. 3) ax (sæd); førind krop och kierffue ehr jnde (1635). GhA VI. till 25. Jf ags cropp; GrimmW: kropf 4 c). Jf asen-, drage-, dødings-, flise-, folke-, fåre-, Jøde-, klumpe-, malmer-, mands-, nøde- (III. 265 b36), oxe-, skøge-, sten-, syndek.Kroppet, to. Jf kort-, stork.Kroppig, se stork. Vis mere +