MugMug, no. Jf dævels-, folke-, fugle-, gade-, gede-, gåse-, gød- (V. 371 b19), halm-, heste-, hønse-, kalve-, svale-, svine-, tjure-, ændem. (V. 395 a9). Møgagning, no. gødningkørsel; Slagelse møgagning. Suhm* III. 187. Møddinggreb, no. møggreb; aff fødderne giorde hand møddingreb. Kragens Vise a 3v.Møddingplet, no. m - sted; stincker verre end forfuled møding-plet. Naur s 3.Møddingpyt, no. m-pøl; bader dig udi din myddingpyt og pøl. Wiel XII. 525.Mødding(e)pøl, no.; ett arbørst, som handt hagde kast uti enn mødingpøll (1537). Rsv II. 24-5; mand tager ej reent vand i mødinge-pølen. PSO II. 193; Naur hh 1 (ovf. II. 678 b24).Møddingøg, no. hest, der går på m. om vinteren; dem aad hans mødding-øg vel og. Wiel VI. 160. Jf udgangsøg.Møghob, no. dynge gødning; PSO II. 12 (ovf. II. 506 a16). Møgku(g)le, no. gødningklump i kvægs hår. M. Jf ovf. IV. 758 b38.Møgkurv, no. kurveflettet sidestykke på en gødningvogn. M. Jf age- (I.* 10 a), vognkurv.Møgvogn, no. gødningvogn; er icke en møgvogen wærre att tacke Gud aff, end then ypperste domkircke er. Mb 23 (jf PE 387); lad dem plou och møguogn kiøre. Dmdo 34; Etym 943 (u. plaustrum); Steph I. 283 a.Møgvogndreng, no. kudsk til en m.; DS2 VI. 297 (ovf. IV. 852 b49).Muge, go. – feje ud; dette ord (ɔ: mu(g)e) (III. 134 b14) er bleffvet med de gamle fædre muet oc derfor afflagt. GOD 95. Jf udm.Møgning, no. det at gøde (muge?); Ringsted møgning. Suhm* III. 187.