MætMæt, to. (isl mettr) i nuv. bet.; j skullæ ædhe ok skullæ ikke fyllæs ællær wordhe mættæ. 3 Msb 2626 (ÆB og flgd. overs.); 1 Kor 48 (1524 og flgd. overs., ovf. V. 29 a36); Rch 284 (ovf. II. 665 b42); PSO I. 61 (ovf. III. 35 a51). Jf fuld-, halv-, syssel-, u-, ønskem.Mæthed, no. (sv mätthet) i nuv. bet.; PSO fort b 2 (ovf. I. 664 b1).Mættelse, no., se mættelighed.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag