PasPas, no.
1); – trin, stilling; staticuli, pass, staaen vdi dantz. Etym 1233. – til s 455 a16; tolutim incedere, at giøre en pas, som gangere giøre. Steph I. 114 a.
4) – råbe p. ɔ: give efter; hand faar at raabe pass, for liden er hans truu. AB II. 68.
5) til s 455 b27; Peters 375 = DV IV. 277.
6) – til l47; B ligger ved en pas norden fra W kirke (1624). DS2 VI. 161.
7); se ovf. IV. 374 b10; V. 233 a14. – til s 456 a8; BT I. a 3 (ovf. I. 561 a24); Gud giør dog alle ting og giør dem vel tilpas. KS 190.
8) skål; den anden pass tildrickis dig. Stige, Cleopatra b 6v. Jf drille-, fri-, lave- (II. 721 b27), lodde-, rase-, rejse-, tarve-, u-, vater-, vatnp.Pasgang, no. (sv passgång) samtidig flytning af benene på samme side; NL 543 (ovf. II. 14 a30). Passerlig, to. (sv passerlig) antagelig; som skal være en passerlig prøve af hoel arbeyde (1683). LA 94. Passig, se ligep.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag