PenPen, no. 2); en regl for voris pen, hvor ved hand ret kand gaa. DSt 1909 42. – hunk.; efterdi at pennen sparer icke gierne sandhed, maa hun dog skrifve det. Hors* (1685) 391. – føre i p. ɔ: skrive; LTh 122 (ovf. II. 824 a20). Jf digte(r)-, flegel-, flyde-, pave-, ridse-, rime-, skaldre-, skildre-, skriver-, sølvp. Pennefejl, no. fejlskrift; GE 98 (ovf. u. eftertale, go.).Penneflid, no. skriveflid; (1702). DSt 1909 43 (ovf. V. 670 a54).Pen(ne)kniv, no. (sv pennknif) i nuv. bet.; MP 181 (u. scalprum librarium); – Etym 1111; Steph I. 239 a; ComD § 738 (ovf. III. 464 a23).Pennekrig, no. (sv pennkrig) pennefejde; DSt 1909 44 (ovf. V. 783 a17).Pennemål, no. = pennehus; Steph I. bb 2v = pennal. sst. 239 a.Penneråb, no. skriftlig bøn; at hand min penne-raab nu lader vel geraade. Wiel XII. 524.Penneslikker, no. (t federlecker) ringe forfatter; Helt 180 (ovf. V. 141 b3).Pennesplit(te), no. i nuv. bet.; Etym 259 (= crena calami); – vAph I. 508 c. Vis mere +