RavnRavn, no. – flt.; HS 7033 (ovf. V. 367 a1); – VdS 355 (ovf. II. 53 a48); Bernts I. 310. – hvid r. ɔ: hykler; Wiel IX. 342 (ovf. V. 493 b5). Jf Er Roterod, Adagia (1551) 978; – h. r. PL** I. nr 36; Deb 125. – Jf adel-, helved-, sluge-, vatnr.Ravneflok, no. (isl hrafnaflokkr) flok af r.; du graadig ravne-flock mit aadsel-krop jeg giver. Naur k 1v.Ravnegaben, no. gaben af r.; naar opstood Procyon foruden rafne-gaben? Hex 104.Ravnhval, no. (isl hrafnhvalr) hvalart; DSt 1909 57.Ravnemad, no. mad for r.; ravne-mad drukner ej. PSO II. 234 (jf sst. I. 388: hand drukner ikke, henge skal); kom slugeravn og tag min krop dend ravne-mad. Naur k 1v.Ravnenæb, no. næb af r.; hvilcken som icke skaffer raffnenæb, maa bøde raffne-told. Deb 125.Ravnepose, no.? PlH c 3v (ovf. V. 282 b26 = t hadern. udg 1555 d 4v ɔ: pjalter).Ravneskrig, no. skrig af r.; MP 208 (u. crocitus); NL 215.Ravneslægt, no. i nuv. bet.; med rafn oc rafne-slect vor Musa ej vil prange. Hex 201. Ravnesort, to. (t rabenschwarz) sort som en r.; Etym 254 (u. coracinus); Steph I. 186 b; Psd I. 329 a (ovf. II. 55 a33).Ravnetold, no. bøde for ikke at have dræbt en r., se ovf. Ravneunge, no. i nuv. bet.; raffne vnge paakalde Gud effter deris maade. HemmP* II. 109. Jf ovf. IV. 678 a9 f. Vis mere +