RedeRede, no. 1) – til r. a) – ved hånden; tog sin kiep, som stod til rede. KP z 4; Etym 1238 (u. præsto). Jf blod-, frammer-, skib-, skytte-, sogne-, u-, vatn-, vogn-, øg- (IV. 981 b27), ørser.Rede, go. – til s 564 b21; HWR 286 (ovf. I. 736 b13). – r. fra hånden ɔ: gøre sig færdig med; PE 189 (ovf. III. 79 a19); jf ovf. III. 564 b11. – r. til ɔ: mishandle; det (ɔ: sproget) saa reeder til, saa ingen mand det kiender. Helt 180. Jf tilr. 3). – til s 564 b33; også kun r. til; ChrIV* IV. 98 (ovf. IV. 937 a36). – r. sig ud af ɔ: hjælpe s. u. a.; hand reeder sig udaf sin store gield. Helt 61. Jf be-, und-, vederr., madreden.Redekam, no. kam (til hegling); (1601). NkS 351d (4°) e 6 (ovf. V. 429 b53).Redekjusel, no. skræmsel; et Gorgonis caput og en redekyvsel. HiørK a 3. Jf kjuse. Vis mere +