RimRim, no. 1) – fk.; de brød neder thenn skou-sall, dy gjorde der-aff enn rim. DgF VII. 331 b (rimord: sinn = it r. sst. 335 b, rimord: hiem, jf ovf. II. 74 a11). – flt.; Heg 7 (ovf. u. digt, no. 4)); Hex e 2 (ovf. I. 505 a19). Jf barsel- (V. 843 a3), blænde-, bryllups- (V. 843 a2), herre-, hjorde-, hukommelse-, klap-, klinge-, omkvads-, rose-, rune-, sorge-, trappe-, triumf-, vender.Rimandagt, no. gudelige tanker i r.; disse mine for Guds ansigt udsuckede riim - andagter. Naur, åndel Tidsfordrif g 10.Rimbog, no. (t reimbuch) digtning; poema, dict, poeteri, rhimbog. MP 185.Rimebræt, no. bræt, hvorpå et digt er skrevet; der vilde noget sligt paa riime-brettet komme. LTh 69.Rimbutelje, no. forråd af r.; naar rimbouteillen helder. Wiel VI. 208.Rimefest, no. fest, hvor der digtes (som prøve); Reenb II. 114 (ovf. V. 780 a32).Rimforklaring, no. forklaring på r.; hvis fejl i denne riimforklaring findis kand. Brink, Salom Høye Sang (1695) fort a 5v.Rimegud, no. gud for digtning; vild' end Pan, den riimegud med mig om vers i kamp gaa ud. Buc* b 7.Rimkrønike, no. (sv rimkrönika) fortælling på r.; udi gamle riimkrønike taler Rolv saaledis. PSV 423.Rimlinje, no. i nuv. bet.; Pros 542 (ovf. II. 522 b16), 549 (ovf. III. 53 a44).Rimemester, no. digter; riime-mestre har sig udaf kunsten næred. SortH b 3.Rimenar, no. den, der holder af at rime; vil jeg usle riime-nar papiiret atter spilde. Reenb II. 107.Rimsang, no. sang på r.; de danske riimsange, som ere sammenriimede. SortSk ttbl. Rim(e)skrift, no. skrift på r.; fleere af mine riim-skrifter til lyvset at fremføre. KS 10, 7; – dette mit riime-skrift at frembære. Thrane a 2.Rimstav, no. = rimstok; BrunsmK 120 a (ovf. IV. 33 a41).Rimvers, no. (t reimvers) vers med r.; Pros 201 (ovf. V. 587 b24).Rime, go. 1) – skrive vers, rime; LyschC a 3 (ovf. V. 398 a33); om dig jeg acter først at riime. Hex 197, 52 (ovf. IV. 414 a26); Reenb I. 246 (ovf. II. 547 b38); II. 114. 2); VdV I. nr 3 indl (ovf. IV. 638 b34); – som ikke beqvemmer eller rimer sig dertil. VdK 29; Mog fort a 8v (ovf. V. 822 a11). Jf sammenr., u-, velberimet.Rimelig, to. (sv rimlig) i nuv. bet.; det, som synis rimeligt eller urimeligt at være. BrunsmK 211.Rimesom, se ur. Vis mere +