RodRod, no. – flt. (isl rœtr); DM IV. 315 (ovf. III. 619 b5); hun skal faa røder vnder sig. 2 Kg 1930 (1550; 1607: rødder); begge former. PG 179; – trinde rødder. MP 269 (u. bulba); jf ovf. IV. 619 b7-8. – hand aad icke andet end vrter och raader. CP V. 31829. Jf bakke-, barkanil-, bede- (I. 116 b1), bjærge- (V. 110 b11), brun-, dy(g)de-, dævels-, elver-, engel-, gift-, hjærte- (V. 455 b32), hulurt-, humle-, hvid-, hælpe-, Jøde-, katte-, kæmpe- (V. 555 a16), knytte- (II. 562 b33), knække-, kon(in)ge-, kon(in)gsalve-, kore-, kors-, kul-, sukker-, lo(ve)stikke-, mæge-, mærke-, op-, orme-, parise-, pione-, Romer-, ro(v)e-, so-, sten-, sukker-, svine-, vedbende-, vegbred-, vintræ-, viol-, vorte-, voxe-, ægge-, øgner. Rodbefæst, to. rodfæstet; AA II. 166 (ovf. I. 112 b21). Jf ovf. I. 127 b1.Rodfæste, go. (isl rótfesta) lade slå rod (grundfæste); rodhfæstis i mit hiærte. T 553 68; ArøbPs 1650 v 6 (ovf. IV. 925 a13); PBd 160 (ovf. V. 302 b11).Rodhug, no. (sv rothygge) fældning; – ef. som to. = fældet; for rudhogges schouff, der selges (1602). Repholtz, Stampenb 148.Rodkævle, no. stub. M. Jf kævle 2). Rodslange, no.? orm, der stinker som rod, spondylus. M. Ordets første del er vistnok rod (radix), og s. for spondyle ɔ: en larve, der angriber rødder og har en hæslig lugt.Rodestamme, no. rodfæstet s.; fik sin del udj salighedens rodestamme, Jesu Christo. PAR 13.Rodvægge, no. plovkile (jf VSO). M. Jf vægge 1).Rodet, se løg-, stimmel-, trindr.