RoseRose, no. – flt.; HS 2814, 5528 (ovf. III. 616 b42, 6 a52); effler oc roser. ÆdS 133. – til s 616 a40; hand fick oc rosen, som aff mig bleff vied. VdP 229; – paffuen gaff hannem (ɔ: Valdemar Atterdag) faar en stor skenck rosam hiem met sig. HWR fort 3 (jf WD III. 475: en vied rose). – også: den gyldne r.; bleff begaffuet aff paffue G met den gyldene rose. Hvf IV. 183; antuordede hannem fra pawen en gyldene rose, som aarligen vies aff pawen. Cold h 1v. Jf SchuL I. 510 b7. – r. af Jeriko ɔ: anastatica hierochuntica; den skøne velluctendis rose aff Jericho. Hvasz c 8v; allevegn' igien skal gro den rosen skiøn aff Hiericho. Buc* b 6. Jf Nemn I. 288. – danse på r.; se ovf. V. 169 a17. – under r.; wil ieg nu leffve wnder rosen i denne werdens wellyst. Damg; PSO II. 263 (ovf. II. 351 b19). Jf HelvM II. 27. 3) – rødme på kind; MP 30 (ovf. IV. 952 b43). Jf bonde-, desmer-, eddike-, eng(e)-, hunde-, kanel-, klap-, klapper-, lavr-, purpur-, span-, vinterr.Rosenandl, no. skønt ansigt; HS 1226 (ovf. IV. 950 a46). Jf ovf. I. 56 a11.Rosenbloster, no. rose; Hvasz indl b 8v (ovf. V. 309 b39). Jf blo(m)ster.Rosendri, no. støvdrager på r. M. Jf dri. Rosenfarve, no. (t rosenfarbe) rød f.; kledt met skarlagen oc rosens farue. åb 174 (1524, 1550); Etym 1074 (= roseus color). Jf høgr.Rosenfarvet, to. rød; it rossenfaruet dyur. åb 173 (1524; 1550: rosenfarffue; 1607: skarlagensfarue). Jf ovf. I. 10 b25; mnt rosenvar.Rosenfrø, no. frø af r. M.Rosenhave, no. i nuv. bet.; Etym 1074 (u. rosarium); NL 1503.Rosenhonningmund, no. rød mund; den mig sidst og kyste med rosen - honning - mund. Raun a 3v.Rosenhyld, no. viburnum opulus; M. Jf: huilchet paa Latine kaldis sambucus rosea, det er rosen-hyld, men paa voris danske maal bliffver den kaldet sne - bol - træ. FD 130 F.Rosenkage, no. (t rosenkuchen) bundfældning ved at lave rosenvand; rosenkagger oc vand læsker hiernen. Hvasz c 4.Rosenkind, no. rød kind; DgF II. 496 a (ovf. u. falme 2)); III. 112 b (ovf. I. 502 a8); Hex 199; DV IV. 300 (ovf. V. 387 a37, 180 b23). – flt.; de rosens kind bliffue gustene. HelvP 1631 b 1. Jf ovf. II. 504 b27; IV. 456 a8.Rosenkleber, no. støvdrager i r.; den samme kraft, som disse gule rosen-klebre pulveriserede hafuer. FD 126 S. Jf ovf. II. 525 b21-2. Rose(n)knop, no. (sv rosenknopp) i nuv. bet.; Etym 152 (ovf. III. 481 b8); – nympha, rosenknop. Steph I. 151 a; rosen-knoppen sig igiennem torne snoe. DV IV. 300.Roskonserve, no. (sv rosenkonserv) syltede rosenblade; bered den skiønne roes-conserve. TkH 230. Jf FD 126 L.Rosenkorn, no. = rosenfrø. M.Rosenkrans, no. (fsv rosenkranz) krans af r.; AA II. 166 (ovf. V. 745 b18); sig lader nøje med en rosen - krands. Helt 56. 2) perlekrans til brug ved bøn; Dd g 3v; PlV 3825 (ovf. II. 654 b44, 233 b26); PSm e 3; Lyndsay 46v (ovf. III. 485 a44, 457 b49). Jf HM fort. 3) række bønner; se ovf. III. 524 a41.Rosenkransbroderskab (-gilde), no. forening med forpligtelse til at bede en r. (bet. 3)); de vaare i rosen krantz gilde oc brøderskaff. CP IV. 30629. Jf NyrS I. 436, 469.Rosemalet, to. bemalet med r.; et klædeskab, hvis roese - maled luuger indslutted enkens pragt. DP 16.Rosenobelguld, no. (t rosenobelgold) guld til r.; farven er som gl. rosenobel-guld. DSt 1909 59.Rosenolje, no.; smørge hoffuedit met rosen olye oc beuergell. CPL 4; SmdLb I. 146 (ovf. II. 779 b42); ålbL* 321 (ovf. IV. 63 a35).Rosenplante, no. i nuv. bet., brugt om en skøn kvinde; en søster er derhos en deylig rosen-plante. DP 26.Rosenplet, no. rosenbladets nederste (fastsiddende) del. M.Rosenpotte, no. et slags kanon; de halve kartover, kaldes rosenpotter (1615). BlomA 198 not 3. Jf pothund?Rosensiret, to. prydet med r.; i hendis rosen-zired dragt. Psd I. 371 b. Rosensirup, no. (t rosensyrup) s. kogt af rosenblade; saaledis maa rosen syrup siudis. SmdLb VI. 72v; M.Rosenskal, no. bladhylstret om rosenknoppen. M.Rosenstok, no. (t rosenstock) rosenbusk. M. Rosensukker, no. (fsv rosasoker) sukker med tilsætning af afkog af r.; SmdLb I. 85 (ovf. V. 245 b33); rød vjn met rosensucker udi. ålbL* 170; rosen-sucker bruger mand ofte. FD 126 Q.Rosentræ, no. rosenbusk; Etym 156 (ovf. I. 474 a1); Holst IV. 121 (ovf. I.* 5 a nederst). Jf lavrr.Rosenvand, no. (isl rósavatn) afkog af rosenblade; (1533). DM II. 84 (ovf. I. 182 b20); SmdLb I. 49 (ovf. III. 196 a46); det hvide aff it eg oc rosenvand. ålbL* 302.Rosenvegbred, no. vejbredart; plantago rosea, rosenvegbred. Holst IV. 84. Rosenæble, no. (t rosenapfel) et slags æble. M. (= malum rosaceum).Rosenæddike, no. (sv rosenättika) eddike med tilsætning af rosenblade; SmdLb IV. 2 (ovf. V. 793 b35), 11v (ovf. IV. 828 a28); huo som aff disse røde rosen vil berede rosen-ædicke. FD 126 T; rosenædicke en halff pæl. WD II. 134. Jf ovf. V. 451 b49.Rosenagtig, to. (sv rosaktig) lignende r.; rosen-actig katost med trindactige blade. FD 282 D. Vis mere +