SkolarSkolar, no. (t scholar, ml scholaris) lærling; som er end nw en møgett vng scholar (1593). KhS3 I. 133; en mestere, der self er vel lært, giør mange dygtige skolarer. HenrW IV. 132; Fdg 14/9 1695 k 4 § 11 (ovf. V. 242 b32).Skolast, no. (t scholast, gr σχολαστής) = skolar; Schand n 4 (ovf. V. 733 a38).Skolebarn, no. (fsv skolabarn) i nuv. bet.; (1574, ovf. II. 125 b20); Mar d 2v (ovf. III. 459 b49); AB I. 10 a (ovf. II. 86 a54).Skolebestilling, no. ansættelse ved en s.; hand icke begierede den scholebestilling (1658). KhS5 III. 722.Skolebog, no. (sv skolbok) i nuv. bet.; haffde aldri behoff at tage en schole bog i hænde. RsH indl a 4v.Skoledont, no. skolegærning. M.Skoledreng, no. i nuv. bet.; Jm 163 (ovf. II. 547 b30); Wiel VI. 187 (ovf. III. 728 b39); Helt, Skr 187 (ovf. II. 796 b50).Skoleflid, no. (t schulfleisz) flid i s.; hans skole flid en vey for hannem lagde (1702). DSt 1909 37.Skolefri, to. (t schulfrei) fri fra s. M.Skolefux, no. (sv skolfux, t schulfuchs) pedantisk lærd; siden Luther haffde vdmustrit pawen med sine scholefuxer. RsH b 4; de skole fuxers narreri jeg hader. SortS 39.Skolegang, no. (sv skolgång); Etym 1115 (= studium scholasticum); dend vey, som laa til skoole-gang. KS 201.
2) mellembygning i en s.? (1623). Tauber VI (ovf. V. 126 a47). Jf GrimmW: schulgang 2).Skoleglut, no. skoledreng. M. Jf glut (II. 57 a7; V. 368 a42).Skolegrund, no. s. som plantested; i lærdoms skole - grund hand villig lod sig pode (1702). DSt 1909 36.Skolegård, no. gårdsplads ved en s.; (1623). Tauber VI, XII (ovf. V. 126 a46, 681 a36).Skolehadere, no. fjende af s.; Gud affvende alle skolehadere. Hors n 3v.Skoleherre, no. (t schulherr) øverste tilsynsmand ved en s.; j scholle herrenns sennge cammer (1611). Progr Herlufsh 1880 34; M. Jf Trap, Dmrk3 II. 752.Skolehest, no. (sv skolhäst) fuldt tilreden hest. M.Skoleholderske, no. lærerinde, skolebestyrerinde; alle skole-holdere og skole - holdersker, hvilcke det bliver tilladt at holde skole. Fdg 12/6 1716 § 17.Skolehus, no. (t schulhaus) skolebygning; der er ingen skolehus, som der kan bruges til skole (1554). RdKl I. 383.Skolehytte, no. = skolehus (klasseværelse?); Rch 28 (ovf. II. 528 b45). Skolekande, no. kande til brug i en s.; (1623). KhS3 III. 12 (ovf. III. 345 b3).Skoleklerk, no. (isl skólaklerkr) = skoledegn; en liden skole-clerk det galt, af skraa fik skade ringe. Roggert, Tvende Stykker Krigshist 109.Skolekælder, no. kælder ved en s. (brugt som fængsel). M. Jf ovf. II. 696 a36 f.; V. 632 a28.Skoleløn, no. (t schullohn) løn som lærer; (1541). FA I. 117 (ovf. u. degnerente).Skolemesterembede, no. lærerstilling; all den stund, att huer haffuer samme scholemester æmbede. (1542). Progr Randers 1833 35.Skolepast, no. skolepenge; om discantz pengis diuision oc sckolepastt (1600). KhS3 V. 492. Jf past.Skolepenge, no. penge ved indtrædelse i s.; Dict (= isagogicum).Skoleregel, no. regel for s.; her haffver en lære mester sin kircke oc skole-regle. AA II. 31.Skolestraf, no. (sv skolstraff) = skoleret 1); (1559). Rsv I. 270 (ovf. V. 923 a28).Skolesæde, no. lærerstol; fra skole-sædet hen til kirckens alter-iid (1702). DSt 1909 37.Skolesøn, no. lærling; haver han mindt sin skole-søn. HenrW II. 49. Skolesøster, no. (fsv skolasystir) kvindelig skolefælle. M. Jf s-broder.Skoletjeneste, no. (t schuldienst) lærerstilling; han er kaldet hid til skoletjeneste og blev skolemester (1583). KhS3 IV. 315; saa at han til kirke- eller skoletjeneste sig maa lade kalde (1660). sst. II. 22; skulde ey bekomme noget præstekald eller scholetieneste. Cold cc 4.Skoletræl, no. gammel lærer. M.Skoletugt, no. (sv skoltukt) skoleorden; Etym 1115 (= disciplina scholastica).Skolevej, no. (t schulweg) vej til s.; SortS 26 (ovf. V. 63 a34).