SlagSlag, no. 1) – klokkeslag; (1685). DS2 VI. 224 (ovf. II. 154 a51). – bevægelse i samme retning (ved krydsning); der slaes mangt it slag i Øresund, og kender intet efter. PSO I. 242. Jf MO. 6); vdi taarnet var fem oc tive tusinde vdfliufvende ild oc slag. WE 173. – knald; tænde det an och anrættede en hastig lue och slag. Urfé V. 9. 9) – tone; fløyterne, du kand af nattergalen høre med søde slag i slag. Wiel XI. 470. 11); – aarlig 4 à 5 af samme »slagst« (1636). Hüb II. 73. Jf af-, ande-, bly-, bonde- (II. 10 a30), bælg(e)-, du(v)e-, folke-, fugle-, fulde-, fælles- (V. 334 b2), gen-, hals(e)-, hammer-, han-, himmel-, hæle-, is-, kappe-, kind-, klokke- (V. 606 b15), krambod-, krog-, luft-, lænde-, muse-, næve-, regn-, rytter-, rør-, side-, sjø-, skorpion-, smør-, spade-, svebe-, sværd-, sår-, sølv-, tand-, tappe-, taske-, tilbage-, treforke-, tromme-, trompe-, tunge-, under-, vatn-, vindue-, vogns.Slagkammer, no. hylster med sprængsats; 1 helt »slaugkammer«, 5 halve »slaugkammere« (1613). NVS hist - fil kl 1905 III. 30. Jf slag 6); kammer(s) 3).Slaglås, no. lås med fremspringende skodde? paa indgangs dørn findis ingen slag laas, mens en henge laas (1679). Herreb 53; slaglaas. sst.Slagværk, no. (sv slagverk) i nuv. bet. M. Jf slåv.Slagsmål, no. fk.; (1559). Rsv I. 270 (ovf. I. 317 a9). Jf ovf. III. 164 b38. – tvekamp (duel); den forargelige slags maal (1651). DM3 IV. 131; JS II. 75 (ovf. II. 531 b32); DL 6-8-2 (ovf. III. 701 b28).Slafærdig, to. skikket til at slås; nar hans hiø er slaferdigt (1601). NkS 351d (4°) 130.Slaløn, no. betaling for en væv, der begyndes; spinde- og sla løn (1642). DS VI. 346. Jf slå 24 d); skøn, no.Slåter, no. = slagter. M.Slåvand, no. = slagvand; saa besvimede hun, og efter at hun havde faaet slaavand, sagde hun (1698). HallOB 51.Slåæg, no. piskede æg. M.Slå, no.; tw skalt gøræ sloær. 2 Msb 2513 (ÆB; 1550: stenger; Vulg: vectes). Jf dør-, fyrre- (V. 869 b11), orm-, port-, slædes. Slå, no. Jf an-, råd-, ved(er)s.Slagere, no., se den rette læsemåde ovf. IV. 427 b6. – Jf blek- (I. 277 a12), harpe-, hund-, klempe-, kobber-, råd-, tegl-, til-, tjæld-, to-, trompes.Slagtebænk, se slagterbænk ndf.Slagtedag, no. (sv slagtedag) dag, da der s.; se ovf. III. 880 b53. Slagt(e)får, no. (sv slagtfår) får, der skal s.; wi ere actede som slacte faar. Salm 4423 (1550, 1607; 1647: slactf., jf Rom 836). Jf helveds.Slagtekreter, no. (sv slagtkreatur) stykke slagtekvæg. M. Jf kreatur(e) 2).Slagtekvæg, no. i nuv. bet.; slact slactequeg. 1 Msb 4315 (1607, 1647).Slagtelam, no. (t schlachtlamm) lam, der skal s.; slipper bonden ind sit slakte-lam i vang. KC* e 1v.Slagtoffer, no. (sv slagtoffer) i nuv. bet.; MP 10 (u. victima); Steph I. 16 a; 2 Makk 29 (1607, ovf. I. 803 b20). Slagtestud, no. s. til slagtning; it par slacte stude. Fdg 25/9 1658.Slagtetid, no. tid, da der s.; om slacte tiden om høsten. ClN 152; som slagte-tiden der forhindrer. AB II. 291.Slagte(r)bænk, no. (sv slagtbänk, svd slagtarebänk) bænk til slagtning; lige som en oxe ledis til slacter benken. Ordsp 722 (1550, 1647); Hvf IX. v 2 (ovf. II. 188 a38); naar hand paa slagter-benk sin unge datter seer. AB I. 180; – wi staa som arme faar hoss slactebencken. VdPs e 1.Slagterembede, no. slagterlag; CJ vdj slagter embedet (1648). KD I. 663. Jf embede 3).Slagterhund, no. (sv slagtarhund) i nuv. bet.; prope macellum, en slagterhund. Lade, Phrases rar e 3. Slagterhus, no. (sv slagtarhus) hus, hvor der s.; vraale som en oxe i slactere husit. Tdm I. 107; der strax hos er slagterhusitt (1623). Tauber V.Slagter(e)kniv, no. (sv slagtarknif) i nuv. bet.; slactre - kniff (1601). NkS 351d (4°) 37; – skarp slacterkniff. Jer 98 (1607) ir.Slagteroxen, no. slagtekvæg; (1577). Progr Odense 1855 28 (ovf. u. forspise). Jf ovf. III. 440 b53; V. 795 b49.Slagtertorv, no. kvægtorv; Etym 123 (ovf. II. 707 b49).Slagteri, no. (t schlachterei) slagtning; (1622). KD II. 699 (ovf. III. 689 b19); VII. 619 (ovf. V. 304 b3); som kunde ha det slagteri paa kuldet qvæg i volde. Wiel VI. 161. Vis mere +