SpelSpel, no.
1) – til s. 57 b23; som hand offueruinder oc dog skencker hannem vunden spil aff haanden, som mand plejer at sige. VdV I. nr. 5 indledn. – være ringe i s. ɔ: v. r. agtet; som ere wblufærdige oc ringe i spillet. Melanchthon, Loci v ålb fort c 5v (= l infimi subsellii. udg 1535 b 1). – virksomhed, foretagende; hand er friligen i spillid oc gør meg almuin møgid vuillig (1544, Fr Jessen); naar de stor vissdom bruge vil, saa bruger Gud et andet spil. ArøbT 476; Hex y 2 (ovf. III. 55 a21). – i s. (t im spiel) ɔ: på skrømt; TkH 219 (ovf. V. 113 a20).
2); jeg skal ey lege paa mit spil. Buc* a 5v. Jf barne-, bold-, bræt-, buldre-, dam- (V. 167 b18), dobbel-, efter-, elske-, figter-, flyvespringe- (V. 256 b6), for-, fry(g)de-, glæde- (II. 50 a25), grille-, gække-, harpe-, kinder-, lefle-, natte-, pibe-, skak-, skode-, strænge-, suder-, sukker-, synde-, sørge- (V. 971 a16), taske-, tærning-, udgangs-, vatn-, Venus-, voge-, vædde-, ære-, æventyr-, øves. Spilfægte, go. (t spielfechten) lege, tumle; hui hand sad oc spilfectede met denne fisk. KP oo 3v.Spilrejse, no. lystrejse; tage nogen spiilreyse for. ChrIV* VII. 70. Spillebord, no. (sv spelbord) i nuv. bet.; (1669). KD VII. 538 (ovf. II. 635 a47); M. Mulig bord til brætspil.Spillebroder, no. (t spielbruder) spiller. M.Spillebræt, no. (sv spelbräde) bræt til brætspil; SortS 38 (ovf. IV. 805 a23); NL 1827 (u. tabula).Spillemandsbord, no. bord at spise ved for s. (v. bryllupper). M. Spillemester, no. (sv spelmästare) spillelærer. M. Jf mestere 1).Spillepenge, no.
1) = spektakelsp.; Etym 692 (u. lucar).
2) (sv spelpenning) penge, der bruges til s. M.
3) betaling til spillemanden. M. Spillerum, no. (sv spelrum) i nuv. bet.; saa vidt som solens gang udslaaer sit spillerom. GI b 4v.Spilleskole, no. musikskole. M.Speller, no. (sv spelare) i nuv. bet.; naar de spillers haab som pind staar over ende. Raun 60; (1685). KD VII. 91 (ovf. IV. 349 a26); ingen klog spiller lader sig see i kortet. PSO I. 178. Jf taskes.