TornTorn, no.
1) – flt.; (1601). DM I. 58 (ovf. I. 13 a5); – t. i øje ɔ: ærgrelse; hand var ikke behagelig for de Svenske, men snart ligesom en torn i deres øyne. Slange 1372. Jf øget. Jf gede-, hindre-, hunde-, hølder-, krage-, krist- (V. 701 b54), lig- (V. 661 b28), linse-, mare-, m(j)el-, muse-, sur-, synde-, veg- (IV. 783 b22), vid(j)e-, vigs-, vinbær-, vin-, vind- (IV. 352 b19), væder-, øget.Tornebalk, no. skæl med tjørn; tilholde sig hine tornebalker eller elletræer. SR II. 457. Jf balk 2).Tornebrod, no. t-spids. M.Tornebuskekrans, no. t-krone; en piget torne-buskekrands de paa hans hoved trykker. KPs 515. Tornefuld, to. (t dornenvoll) fuld af t.; Sinai kaldis saa meget som tornefuld. Bunt* I. 118; min torne - fulde levnets gang. KS 94.Torngærde, no. tjørnegærde; Etym 1147 (= sepimentum spineum); Steph I. 60 b.Tornekrans, no. (t dorn(en)- kranz) t-krone; her er hand, som vil bære en torne-krands for dig. KPs 568. Torn(e)krune, go. krone med t-krone; Jesus tornkrundis. Bertelsøn, Formaning e 2–2v; – Jesus tornkronis. Matt 27 overskr (1647); – tornekronet, ilde faren. KPs 527, 516. Jf fsv þ;orn(a)kronadher. Tornelund, no. tornekrat; Etym 1211 (u. spinetum). Jf tjørnel.Tornpil, no. ulex europæus? (1581). DM II. 214 (ovf. IV. 812 a40). Lign. navne i fl. spr., jf JT 251, 348; Nemn II. 1319.Tornerig, to. t-fuld; ærens sti er vanskelig og for hannem torne-rig. SortS 46.Torneris, no. t-krat; de vandre giennem torne - riis. Psd I. 373 a.Tornskade, no. lanius; DSt 1909 65 (= spinturnix). – h. M.: tordens. Fl. t. navne med dorn, se Nemn II. 323.Torneskud, no. t-kvist; hand har io ryddet ud vellystens torne-skud (1702). DSt 1909 38.Tornestik, no. stik af t.; derpaa lidde hand de fleste torne-stick. Psd I. 329.Tornstub, no. stub af tjørn; (1669). Tdskr f Skovv XX B 113 (ovf. V. 420 a26).Tornsvin, no. (t dornschwein) pindsvin. M.Tornetakt, to. dækket (fuld) af t.; Psd I. 371 b (ovf. IV. 638 a39). Jf ovf. IV. 293 b10 f.Tornæble, no. (t dornapfel) datura stramonium; M (= stramonia). Lign. navne i fl. spr., jf Nemn I. 1379. Jf stikæ.Tornet, to. tornefuld; korssens torned svøbe. KS 113.