UngUng, to. Jf barnu.Ungkarl, no. (sv ungkarl) i nuv. bet.; DS III. 225 (ovf. II. 136 a44); en gammel ung karls titel hand for ingen deel vil høre. AB I. 126 b; er i en ungkarl. GFK 56. Unge(r)svend, no. (isl ungsveinn, sv ungersven) ung mand; DgF I. 104 a (ovf. I. 490 b10); II. 336 b (ovf. II. 762 b4); PSB 154 (ovf. II. 37 a43); – DgF IV. 358 b (ovf. IV. 475 a49 = ungersuenden. sst. 359 b); ComD § 232 (ovf. IV. 463 a11).Unge, no. hank.; myn wngæ han eer hwidh. Dyrerim 20. – hunk.; Deb 134 (ovf. V. 1105 a50-1); mulig ved gengivelse af færø pisa ɔ: søfugleunge. – til flt. se ovf. IV. 570 b1 f. – Jf bælg-, du(ve)-, flod- (I. 563 a5), frø-, fugle-, græde-, hval-, håd-, killing-, krage-, ravne-, ræv-, skade-, sløj-, snoge-, struds-, troldkvinde-, ødle-, ørneu.Ungetid, no. yngletid; Etym 1006 (u. pullatio).Yngel, no. (sv yngel) afkom; den geed gir yngel meer og hyppig yversafter. Raun 70; DV X. 731 (ovf. V. 785 a14); saadanne u-ordentlige bevægelsers onde yngel. HørnB (u. å.) I. 29, II. 57. Jf hundey. (V. 980 b46).Yngelbi, no. ung bi; hand havde nok af yngel-bi og sværme. Raun 88 (flt, jf bi ovf. = l apibus fetis. IV. 139).Yngleflok, no. ynglende flok; det er een lyst at see den yngle-flok og fleng at leege kierlig i den vaade brudeseng. Wiel XII. 541. Jf fugleflæng.Yngleære, no. ære for frembringelse; her var et land, som vaar naturens yngle - ære. KC* b 3v.