AdelskabAdelskab, no. 1) (sv. adelskap.) adel; i denne slactning ere ihielslagen den fornemste adelskaff. Hvitf. I. 123. 2) adelstand; hafve i en fornemme adelskab at formoede. B. Tott. I. 63.Adelskab, no. 1) de haffue mere aff den sande adelskab. Er. Roterod, Om Høviskhed. 1623. a 4.Adelskab, no. 1); att hand icke skuld wilde troe och høre hans indfødde raad och adelskab. Damg; Hvf I. 158 (ovf. III. 671 a9). 2); se I.* 2 a; den høyeste oc beste adelskab for Gud er at være berømmet aff sine egne dyder. ArctF l 4v.se i sammenhæng Vis mere +