AfbrændeAfbrænde, go. (fsv afbränna) brænde af; (1523). Allen 58 (ovf. I. 24 b10); wi nøddis til at sette der ild oppaa, vilde det aldelis affbrende. VdV II. nr 54 v 31; bustum, affbrend boel. MP 165; Etym 1479 (u. aburo); Steph II. 66 (u. aduro). – tm. 1) se I.* 3 b); I. 265 b2. 2); Skotterne, som vare tilforn ilde afbrændte af de Danskes færd. VdSv 187. Jf Schütze: afbrennen. Vis mere +