AffødningAffød(n)ing, no.; haffuer Gud førd eders naades maiestat som den naturlige affødning till samme høyhed. Tavsen, Post. sommerd. a 3. Se også u. forvejen.Affød(n)ing, no. frembringelse; jordens affødning eller grøde. ComO 31.se i sammenhæng Vis mere +
AffødingAfføding, no. d. s.; posteritas, afføding. Vocab. 1514; Harald Haarfagris afføddinge. Vedel, Saxo. 405; affødning. sst. 138; proles, affødning. Colding, Etymol. 46; B. Tott. III. 134; besætte stavnen med affødingerne og lade sønnen komme effter faderen. P. Syv. II. 9; beholde all aflen, affødninge oc hvis anden fordeel ther paa underliggende ladegaardt falde kandt (1597). D. Mag. VI. 202; skade oc spot er urettis rette affødinger. Gerner, Ilias. a 4v.se i sammenhæng Vis mere +