AffordreAffo(r)dre, go. 1), se I.* 4 b; huilche vden forhalning skulde dennem af fordris (1622). KD II. 681. – tm. i lid. bet.; Jørgensen, Rigsark 252 (ovf. III. 792 b46). 2); lod mig ved en trompeter affordre og derhos sige, at hvis ieg ikke indstillede mig strax (1678). DM IV. 149. – bortkalde ved døden; om Gud vil mig nu ved døden affordre. Medelf e 3v, d 2; Gud fraa denne werden haffuer affoderid myn søn. ChrIV* III. 159. Jf uaffordret. Vis mere +
AffodreAffodre, go. 1) affordre; for sin rustning skiøn affodre gylden rendte. Gerner, Ilias. c 1v. 2) kalde tilbage el. bort; man skulde forskaane dennom, affordre rytther oc knecte. Hvitf. VIII. 99; smlgn. fordre.Affodre, go. 1) saa haffuer hand loffued videre at affodre pengene paa renteriet (1643). D. Saml. I. 309. Vis mere +