AfskiljeAfskilje, go. (sv. afskilja) 1) fraskille; ieg vil affskilie alle spraglede faar. 1. Msb. 30.32; huo, som tager en affskyld, hand bedriffuer hoer. Matth. 5.32 (1550 og 1647); jeg skal afskillie en part af det hele arbeide. B. Tott. II. 3. 2) skille ved; vorder selff snarligen affskilt baade med riget oc liffuet. Vedel, Saxo. 1; the haffue hørt her Christenn Jennsenn att were affskilldt met sognerne (1590). Rosenv., Gl. D. IV. 155; bleff Dronning Margrete affskild ved Gottorpe. Hvitf. IV. 190; – lf.: then samme stundt, som han affsckildis fraa thenne dødelige leffnet. N. Pallad. i K. Bibl. årsber. II. 300; smlgn. skilje. Afskilje, go. 1); – tm. forskællig; anden mening, affskild mening. Etym 192. 2) a. sig ɔ: skille sig (ved); tha affhende oc affskille sig fra sodane goetzs. JS II. 152; haffuer sig affskildt med sin hustru. SkP 466. 3) se I.* 7 b.Afskilje, go. 3) afskedige. Se forlove 3).Afskilling, no. udelukkelse; ret band er icke den ewige maledidelse, men det er en affskilling fra den menige cristen samfund. Hvitf. VIII. 201. Vis mere +