AgtAgt, no. 1) opmærksomhed, omhu; haffue ingen act til deris vnderdane. Herm. Weigere. 236; ligne det ene imod det andet met god act oc besindelse. Vedel, Saxo. fort. 12; icke lætferdelige, men med act oc forfarenhed haffuer skreffuet. Lyschand. 265. – iegh togh thz i hw oc acth at mere theres wold. Rimkr. b 3; greffue Geert haffde sin sag vdi god act. Hvitf. III. 407, sst. I. b 3v; tag din velfærd selv noget udi agt. E. Naur. y 2. 2) agtelse; de haffue icke nær den høye acht om Christo, huilcken de tilforn hadde. Tavsen, Post. sommerd. 225; Vedel, Saxo. 13; P. Eliesen. 31; vdi diss høyre act oc anseelse. Lyschand. 4; offendere existimationem alicujus, giøre skade paa hans act oc ære. Colding, Etymol. 413; er hand opkommen til høy act oc anseelse hos kongen. P. Resen. 165. 3) hensigt; en koning haffuer i syn macth at gøre, hwad hannum ær i acth. Rimkr. c 6v; P. Lolle. nr. 493; wdj en godt acth oc meningh (1526). N. D. Mag. V. 113; haffue wi dette vdi beste oc broderlig act oc mening eder tilskreffuit. Hvitf. VIII. 274; det kommer intet i min act. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. III. 124; Kingo, Psalmeb. 313.Agt, no. 3) hunk. (∾ fsv akt); er end nu mith sind och minn acth, som hun vor (1560). KhS4 I. 786. 4) tanke; det kom aldrig i nogens agt, det skulde saa tilganget. AB I. 57 b. Jf for-, himmel-, mis-, op-, på-, ring(e)-, ufora.Agtbar, to. som er i stor ære, – bruges i titulatur og tillegges de personer, som er mere agted en bønder og gemen mand. Moth; smlgn. Sch. u. L.: achtbar.Agtbar, to.; det (ɔ: store) er dog ei altiid det agtbare. Lund, Egedes Levn 5; v Aph I. 23 a; – den erlig oc actbar mand BM bogtrycker oc bogfører. FD fort 5. Jf høj-, u-, vela.Agtbarhed, no. det, at mand er i agt. Moth.Agtbarlig, bio. den måde, på hvilken noget skier med act. Moth.Agtpågivere, no. opmærksomt menneske; GHD II. 242 (ovf. IV. 366 b19). Jf nuv. give a., også i æ Dsk, jf: giff act paa dig selff. 1 Tim 416 (CP og flgd. overs.; 1524: haffue); Etym 818 (u. noto), 1201 (u. speculor), 1296 (u. contemplor); Steph II. 332.Agtelig, bio.; CPV (ovf. III. 865 b29). Jf for-, ufora.Agtelse, no., se for-, mis-, op-, persone-, påa.Agt(n)ing, no. (mnt achtinge) 1), se I.* 10 b. 2) anseelse; haffuer timeligt gods ingen achtning ij thet tilkommelig fæderne land. Ven 11. Jf for-, hare-, op-, påa.Agt(e)som, to., se I.* 11 a; Etym 1168 (u. consideratus); – at øffrigheden er actsom oc betænckelig. HiørP f 8v. Jf op-, ua.Agtsommelig, to. Jf ua.Agtsommelighed, no. = agt 1); Gud, der haffde giffvet øffrigheden actsommelighed oc betænckning. HiørP f 8v. Vis mere +